Amerikansk marineinfanteri og irakiske regeringsstyrker har indledt angrebet på militserne, der har forskanset sig i Fallujah. »Det eneste sikre synes at være, at det er civilbefolkningen, der vil blive ramt hårdest ved angrebet på Fallujah«, siger Ahmed Alrawi ved Internationalt Røde Kors i telefonen fra den irakiske hovedstad, Bagdad. »Vi har ingen i byen nu og forsøger forgæves at komme igennem til det centrale hospital per telefon. Da jeg talte med direktøren for tre dage siden, meldte han om stadig at være rimeligt forsynet med medicin og udstyr, efter at det for en måned siden lykkedes os at få 1,2 ton ind, men vi ved intet om, hvordan det ser ud nu«, siger Alrawi. Hjælpeorganisationer er magtesløse Den internationale hjælpeorganisation Islamic Relief, der ydede en stor indsats for civilbefolkningen i Fallujah under kampene om byen i april, har opgivet at hjælpe denne gang. »Vi er også magtesløse. Vi har sat næsten alt vores arbejde i bero i Irak, og helvedet i Fallujah tør vi som andre hjælpeorganisationer slet ikke vove os ind i«, siger Adeel Jaffrey ved Islamic Reliefs hovedkontor i London. Helge Kvam, pressechef ved Dansk Røde Kors, siger: »Vi havde folk inde for tre dage siden. Som altid er det de svageste, der er ladt i stikken. Fattige, syge, gamle og handikappede. En del er søgt til forladte huse og telte i udkanten af byen«, hvor Røde Kors har formået at bringe mad og tæpper til omkring 20.000. »Men det dækker jo langtfra behovet«, siger Kvam. Voldsom bykamp Amerikanske soldater ved Fallujah vurderer ifølge britiske BBC, at indtagelsen af Fallujah kan blive »den største operation siden indtagelsen af Hue i Vietnam i 1968«, hvor 142 amerikanske soldater og tusindvis af vietnamesere blev dræbt. Den velanskrevne internationale organisation Iraq Bodycount (IBC) frygter, at det kan blive meget værre end kampene i april, der førte til, at oprørsstyrker tog kontrol med byen. Skrig og jamren Ifølge IBC blev mindst 600 civile dræbt frem til 12. april, da amerikanske styrker begyndte at lade kvinder og børn evakuere fra byen. 308 af de civile ofre, som IBC har registreret, var kvinder og børn. Ifølge BBC har omkring 30.000 civile ikke fulgt opfordringer til at forlade byen. BBC talte i weekenden med en lokal journalist, der mener, at op mod 100.000 er blevet tilbage. »Det er værst om natten, hvor bombardementerne er mest intensive. Når en stor bombe lander i nærheden, hører man ofte skrig og jamren. En anden lyd, som man hører under bombardementerne, er bøn. Folk beder højlydt, for de er så rædselsslagne. Undertiden hører man folk sige mærkelige ting. De opfinder deres egne bønner«, sagde han. Pause i bombardementerne Journalisten forlod sit hjem i den nordlige del af byen, da området blev bombet intensivt for en måned siden. »Nu bor jeg med en lille gruppe venner tæt på centrum. Vi er kun mænd. Alle vore koner og børn har forladt byen«. Den sikreste tid at gå ud er fra klokken syv om morgenen til ved middagstid, »når amerikanerne tager en pause i bombardementerne. Souken (markedet) i centrum er åbent fra morgen til middag og er stadig ikke løbet tør for mad«. Hvad de skal leve af, når det er slut, aner han ikke. »Måske kan vi få fat i noget kød, for jeg har set mange geder i byen. Kun en vej ud af byen er endnu åben, men den går igennem en kontrolpost, styret af amerikanske soldater«. Ifølge arabiske websider er det kun kvinder, børn og ukampdygtige mænd, som nu slippes ud af byen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Anders Jerichow
Han har sammenlignet løberne omkring Søerne med en hel intensivafdeling
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00




























