Mohammed B., der i tirsdags blev arresteret i forbindelse med mordet på den hollandske filmmand Theo van Gogh, havde kontakt med otte nordafrikanere i aldersgruppen 19-29 år, som nu alle er anholdt. Mens Mohammed B. har både marokkansk og nederlandsk pas, er de andre af udenlandsk nationalitet. Syv er marokkanere, og en er fra Algeriet. Det er ikke oplyst, om de også sættes i forbindelse med mordet. Forbindelse til terrorgruppe Politimyndighederne i Amsterdam oplyser desuden, at den 26-årige Mohammed B. var nær ven med en gruppe muslimer, der blev arresteret i oktober i fjor, fordi de tilhørte et internationalt terrornetværk, der sættes i forbindelse med Salafia Jihadia-gruppen, der stod bag terrorbomberne i Casablanca i Marokko i maj i fjor. Her mistede 45 mennesker livet. Rasende Ayaan Hirsi Ali, der skrev manuskriptet til van Goghs omdiskuterede film om kvindeundertrykkelse og vold i den islamiske kultur, og som er medlem af det nederlandske parlament, er rasende over, at efterretningstjenesten kendte Mohammed B., men ikke tog hans truende adfærd alvorlig: »Jeg er bange for, at man på en dum, kunstig måde har skelnet mellem politikere og meningsdannere«, sagde hun. Hun står selv under politibeskyttelse 24 timer i døgnet. Efterretningsfejl Lederen af hendes konservativt-liberale parti, VVD, Jozias van Aartsen, siger til medierne, at efterretningstjenesten har begået en fejl, idet man ikke har taget de marokkanske ekstremister alvorligt nok: »Disse mennesker vil ikke forandre den måde, hvorpå vi lever sammen, de vil tilintetgøre den«, siger han. »Vi er blandt fjender. Det har vi ikke oplevet siden 1940, hvor Holland blev fuldstændig overrumplet af den tyske invasion. Det ser ud til, at vi igen skal overraskes«. Ikke alle deler dog opfattelse med VVD, der indgår i den hollandske regeringskoalition. Mange har fået nok Amsterdams borgmester, Job Cohen, der er af jødisk herkomst og ofte har været skydeskive for van Goghs kritik i medierne, siger, at mordet ganske vist har ramt samlivet mellem Amsterdams 170 forskellige nationaliteter hårdt, og mange siger: »Hertil og ikke længere!«. »Den slags udtalelser vidner om had og angst. Had og angst mellem befolkningsgrupperne i vores by. Had og angst mellem nederlændinge og marokkanere. Had og angst fra begge sider endnu en gang«. »Men hvad er alternativet?«, spørger han. »Skal vi ikke mere tale med muslimerne i vores by? Skal vi lukke dem ude? Skal vi igen skubbe dem fra os? Det er ikke mit synspunkt. Jeg er borgmester for alle amsterdammere, og jeg vil vide, hvad der sker i min by«. Afstandtagen Én ting sker der i alt fald i disse dage: Det marokkanske samfund forsøger på alle mulige måder at tage afstand fra mordet på van Gogh. Man opfordrer til, at der prædikes om emnet i de moskéer, hvor der kommer mange unge, og at det skal siges, at provokationer ikke skal mødes med vold, men med ord. Der er i alt 707 forskellige marokkanske organisationer i Holland. De har et fælles blad ved navn Mzine. Heri står der i en fælleserklæring, underskrevet af bl.a. foreningen af marokkanske moskéer og en række enkeltorganisationer, at mordet på van Gogh er det dybeste, det marokkanske samfund endnu er sunket. Kritik af hollandsk tolerance Mange kommentatorer i den nederlandske presse fremhæver, at landets højtbesungne tolerance i grunden aldrig har været andet end et forsøg på ikke at se integrationsproblemerne i øjnene. Den har i virkeligheden været udtryk for ligegyldighed og et ønske om, at indvandrere og nederlændinge ikke skal have noget med hinanden at gøre. Der henvises blandt andet til, at marokkanske unge i fjor, på Hollands befrielsesdag, spillede foldbold med kranse, der var lagt ved mindesmærket for de jødiske ofre for nazismen. Theo van Gogh skal begraves på tirsdag på Nieuwe Ooster-kirkegården, nær ved det sted i Amsterdam, hvor han i tirsdags blev dræbt og lemlæstet. Begravelsen vil blive vist på en storskærm. Familie og venner tager afsked med ham ved en privat ceremoni mandag aften.