Sverige langer ud efter dansk asylpolitik

Den svenske regering benyttede fredag et EU-topmøde om en ny fælles asylpolitik til at beskylde blandt andet Danmark for at føre en egoistisk og fremmedfjendsk udlændingepolitik. »Sverige og Østrig er nu de eneste lande, som ikke har lukket ned for at modtage flygtninge. Mens Sverige får 30.000 asylansøgere om året, får Danmark 3.000 og Finland nogle få hundrede«, sagde den svenske statsminister, Göran Persson, på et pressemøde. Persson håber på fælles regler Han beskyldte Danmark for at konkurrere med andre strammerlande i EU om at have den hårdeste udlændingepolitik og dermed skubbe flygtningeproblemerne over på mindre fremmedfjendske lande. Göran Persson sætter sin lid til et nyt program for asyl- og retspolitikken, som EU-landene vedtog fredag. Det skal føre frem til en ensartet behandling af flygtninges asylansøgninger i hele EU. Samtidig vil landene opgive vetoretten på alle dele af asylpolitikken, mens reglerne for almindelig indvandring vil kræve enstemmighed nogle år endnu. 'Nogle tager ansvar' Dermed håber den svenske statsminister, at der kommer mere skred i vedtagelsen af nye fælles asylregler, og at de bliver mere lempelige end de danske. »Nogle lande har taget et betydeligt større ansvar end andre, og derfor bliver asylreglerne mere humanistiske, hvis vi gør en fælles indsats«, sagde han. Fogh vred: Sverige er for åbent Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste fredag pure de svenske beskyldninger og angreb tværtimod Sverige for selv at være skyld i, at broderlandet får så mange flygtninge. »Sverige tager imod sine flygtninge med åbne arme«, sagde han og tilføjede, at det er et nationalt anliggende, hvor mange flygtninge hvert land vil tage. Danmark har i dag allerede mulighed for at koble sig på EU's asyl- og retspolitik, selv om vi har et retligt forbehold. Men EU's nye forfatning gør - hvis den vedtages - det endnu nemmere at blive tilkoblet asylpolitikken. Danmark går med Anders Fogh Rasmussen antydede fredag, at Danmark formentlig vil tilslutte sig EU's nye asylpolitik, når den bliver vedtaget. »Jeg tror ikke, de største problemer ligger på asylområdet«, sagde han og hentydede til, at det snarere er EU's regler om familiesammenføring, som er mere lempelige end de danske. Anders Fogh Rasmussen gjorde det klart, at Danmark dog kun går med, hvis vi kan undgå at blive tvunget til at tage imod mange flere flygtninge, som den svenske statsminister ønsker. »Den stramme udlændingepolitik vil blive opretholdt«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Femårigt program EU's nye asylpolitik er beskrevet i et femårigt program, som unionens stats- og regeringschefer vedtog fredag. Planen er en overbygning på de tilløb, som EU-landene allerede har taget i retning af mere harmoniserede regler på asyl- og retsområdet. Blandt andet er EU-landene ved at vedtage fælles minimumsstandarder for, hvad der skal til for at blive anerkendt som flygtning. Men udviklingen er indtil nu gået væsentligt langsommere, end EU-kommissionen har ønsket, fordi flygtningeområdet er et af de mest ømtålelige for medlemslandene. Diplomater vurder, at EU-landene også vil få svært ved at leve op til den nye ambitiøse plan, som slår fast, at EU skal vedtage reglerne for en fælles asylbehandling senest i 2010. Det fremgår imidlertid af planen, at EU-landene først skal gå i gang med at lave disse regler, når der har været lejlighed til at vurdere alle de initiativer, som allerede er sat i søen, og det kan tidligst blive i 2007. Total harmonisering ikke realistisk Derfor vil der kun være tre år til at forberede en total harmonisering af asylpolitikken, hvilket diplomater anser for tæt på urealistisk. Et nyt og centralt element i EU's asylpolitik bliver også, at blandt andet nordafrikanske lande skal have hjælp til at forbedre forholdene for de mange tusinde flygtninge, som tager gennem disse lande for illegalt at søge ind i EU. Hensigten er, at hjælpen skal få flygtningene til at blive i Nordafrika, og at EU skal kunne returnere flygtninge dertil. Ved hjælp af kvoteordninger skal EU-landene dog også forpligte sig til at tage nogle af de flygtninge, som har størst behov for beskyttelse. Men spørgsmålet er, i hvor høj grad de nordafrikanske lande vil acceptere at få ansvaret for EU's flygtningeproblemer.