USA-valg bliver neglebidende tæt

Over 200 millioner amerikanere kan tirsdag teoretisk set være med til at vælge, hvem der skal være deres næste præsident. Alt tyder på, at betydelig flere end sidst vil benytte deres stemmeret, så valgdeltagelsen kan måske komme op på 60 procent - mod godt 50 procent for fire år siden. Risiko for gentagelse Men netop usikkerheden om, hvor mange der dukker op ved valgstederne, gør det umuligt at forudsige resultatet. Det bliver nemt lige så neglebidende tæt som sidst, hvor der gik over en måned, før George W. Bush blev erklæret vinder. Forskellige meningsmålinger har vidt forskellige resultater, og i mindst seks stater er der helt dødt løb mellem Bush og John Kerry. Det er ikke utænkeligt, at den ene får flest stemmer fra vælgerne, mens den anden får flest valgmandsstemmer og dermed vinder valget. Det kan blive tæt, og i tusindvis af advokater er allerede klar til at udfordre resultaterne ved domstolene. Men det kan også blive et klart resultat. Sidste budskaber fra kandidaterne De to kandidater gjorde søndag deres for at slå deres budskaber fast en sidste gang. »I ved, hvor jeg står«, sagde Bush. »Det er et valg om, hvilken slags land og samfund vi ønsker«, sagde Kerry. Begge besøgte både Florida og Ohio, der som de største af de uafklarede stater har fået mest opmærksomhed. Sidst vandt Bush dem, men lige nu står det uafgjort i kampen om deres tilsammen 47 valgmandsstemmer. Og der er igen kontroverser om både stemmemaskiner og vælgerlister. Småstater kan afgøre Hvis Kerry genvinder alle de stater, Al Gore vandt i 2000, mangler han ni valgmandsstemmer for at slå Bush. Derfor kan en eller to små stater med få valgmandsstemmer også blive tungen på vægtskålen, hvis vælgerne stemmer modsat af, hvad de gjorde sidst.