De militante irakere, der har bortført den britiskfødte hjælpearbejder Margaret Hassan, truer med at overgive deres gidsel til den berygtede terrorist al-Zarqawis gruppe indenfor 48 timer, med mindre den britiske trækker sine tropper ud af Irak. Video tilbageholdt pga. 'gidslets tilstand' Den arabiske tv-station al-Jazeera har offentliggjort en videooptagelse af en hætteklædt militant iraker, der angiveligt fremsætter budskabet. Historien kan ikke umiddelbart efterprøves, da tv-stationen havde taget lyden fra båndet. Men ifølge studieværten drejer budskabet sig om, at Storbritannien har to døgn til at efterkomme kravene fra Hassans bortførere, 'først og fremmest kravet om tilbagetrækningen' af de britiske styrker. Tv-stationen oplyser ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP, at den har valgt at undlade at vise hele videooptagelsen på grund af 'gidslets tilstand'. Tv-stationen uddyber ikke vurderingen. Ingen navngiven gruppe har taget skylden Margaret Hassan er chef i Irak for hjælpeorganisationen CARE. Hun blev bortført i sidste måned i det vestlige Bagdad. Modsat mange andre bortførelser i Irak er der ingen grupper, der hidtil har taget skylden for bortførelsen af Hassan, og på den seneste videooptagelse ses der intet tegn eller logo, der angiver, hvem der er hendes bortførere. Den gruppe, som de militante irakere truer med at udlevere Hassan til, er til gengæld berygtet. Den eftersøgte terrorist al-Zarqawis gruppe af militante menes at stå bag en stribe af de grusomste halshugninger af udenlandske gidsler, heriblandt to amerikanske og en britisk ingeniør i sidste måned. Al-Zarqawi menes at have forbindelse til terrornetværket al-Qaeda.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























