Storbritannien, Frankrig og Tyskland må endnu engang opgive at få Iran til at indstille sin produktion af beriget uran. Men forhandlingerne om at finde en løsning på den langvarige strid om Irans atomprogram fortsætter, sagde en iransk embedsmand efter mødet på den franske ambassade i Wien. »Vi forhandler og forsøger at få en aftale i hus. Det næste møde finder sted snart«, sagde embedsmanden Sirus Naseri efter mødet i Wien. Vil aldrig opgive ret I Irans hovedstad, Teheran, udtrykte en talsmand for forhandlingerne over for det statslige tv optimisme efter forhandlingerne, der blev betegnet som »meget konstruktive«. Men iransk tv rapporterede samtidig, at Iran ved mødet i Wien havde understreget, at det aldrig vil opgive sin ret til at berige uran. Skepsis Vestlige diplomater havde forud for mødet udtrykt skepsis over for muligheden for et gennembrud ved mødet. Der var lagt op til, at Iran i Wien skulle give sit svar på et tilbud fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland, der har til hensigt at afværge mulige FN-sanktioner mod Den Islamiske Republik Iran. Forslaget indebærer, at de tre lande tilbyder Iran atomteknologi på betingelse af, at Iran suspenderer sin produktion af beriget uran på ubestemt tid. Tilbudet blev afleveret til Iran sidste torsdag. Iran siger selv, at dets atomprogram udelukkende har fredelige, civile formål, mens USA beskylder Iran for hemmeligt at være ved at udvikle atomvåben.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee