De amerikanske tropper undersøgte ikke anlægget al-Qaqaa for sprængstoffer. Det siger den amerikanske kommandant for den brigade, som passerede det omstridt våbenanlæg i Irak dagen efter Saddam Husseins fald den 10. april i fjord. Kommandantens udlægning støtter dermed ikke Bush-administrationens forklaring. Tirsdag antydede Præsident George W. Bush's rådgivere, at fordi Andersons brigade ikke havde fundet sprængstoffet, var våbenanlægget sandsynligvis blevet plyndret inden krigsudbruddet i marts. Kan ikke bekræfte Men Kommandant Joseph Andersen siger nu til det amerikanske dagblad New York Times, at han ikke aner, om sprængstoffet allerede var væk, da brigaden gjorde holdt ved bunkerne. Brigaden undersøgte nemlig slet ikke det famøse anlæg. »Jeg vidste ikke, hvad det var for et sted. Vi gik ikke ind i nogen af bunkerne. For det var ikke planen, at vi skulle gå ind og begynde at lede. Bunkerne lignede alle de andre ammunitionslagre, vi havde set tidligere«, siger kommandanten til den amerikanske avis. Hedt emne Det der for den amerikanske brigade har været et begivenhedsløst stop ved et våbenanlæg på deres vej til Bagdad, er blevet et væsentligt emne i valgkampen mellem Bush og demokraternes præsidentkandidat John Kerry. Sagen startede da New York Times med kilder fra FN's Internationale Atomenergiagentur, IAEA, tidligere på ugen bragte historien om, at de 380 ton sprængstof var blevet stjålet, efter at USA og de allierede havde invaderet Irak - på trods af advarsler fra FN og IAEA. Siden har både avis og agentur mødt voldsom kritik fra den republikanske lejr, for at vente med at offentliggøre historien til et så sent tidspunkt som muligt. Angiveligt for at skade præsident Bushs kampagne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























