Den højtstående kardinal i Vatikanet, kardinal Martino, siger, at en antikatolsk »inkvisition« er ved at slå rod i Europa, og at kampagnen for at forhindre italieneren Rocco Buttiglioni fra at blive EU-kommissær er et markant eksempel. »Det ligner en ny inkvisition. Det er en verdslig inkvisition, men den er lige så modbydelig«, siger kardinal Martino til Reuters. Martino er leder af Vatikanets 'Råd for Retfærdighed og Fred'. Homoseksuelle synder Rocco Buttiglioni er kandidat til overtage posten som EU-kommissær for retlige og indre anliggender, men vil måske blive tvunget til at gå af på grund af sine holdninger til homoseksualitet og kvinder. Han har en baggrund som professor i politisk filosofi og har bistået pave Johannes Paul II med nogle rundskrivelser, de såkaldte cyklika. Et flertal i Europaparlamentets komité for civile rettigheder stemmer for at afvise Buttiglioni, efter at han har udtalt, at han betragter homoseksualitet som en synd. Ægteskabet formål er, ifølge kommissærkandidaten, at kvinden skal føde børn og beskyttes af sin mand. Verdslig ekstremisme Katolske intellektuelle i Italien har allerede skældt parlamentets komité huden fuld og anklager den for verdslig ekstremisme og for ikke at være i stand til at skelne mellem en synd og en forbrydelse. Kardinal Martino fordømmer det, han kalder en »ny antikatolsk strømning«, som kommer til udtryk ved angreb, som ikke ville blive tolereret af andre religioner. »Man kan frit fornærme og angribe katolikker, og ingen vil tage notits af det. Hvis man gjorde det samme mod andre trosretninger, så ville der blive stor ståhej«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























