Irakiske oprørere vil følge bin Ladens befalinger

Den jordanske oprørsleder Abu Musab al-Zarqawis militante gruppe siger nu åbenlyst, at den står i ledtog med al-Qaeda. - Foto: AP
Den jordanske oprørsleder Abu Musab al-Zarqawis militante gruppe siger nu åbenlyst, at den står i ledtog med al-Qaeda. - Foto: AP
Lyt til artiklen

USA har længe anklaget den jordanske oprørsleder Abu Musab al-Zarqawi for at stå i ledtog med terrornetværket al-Qaeda. Og den forbindelse bekræfter al-Zarqawis militante gruppe Tawhid og Jihad nu for første gang selv på en hjemmeside, hvor gruppen erklærer, at den har »alvorligt brug for« at slå sig sammen med bin Ladens tropper. »Vi erklærer, at al-Tawhid wal-Jihad, dens prinser og soldater, har sværget troskab til den hellige krigs sheik Osama bin Laden«, står der ifølge Reuters på hjemmesiden. På Internet-siden, der tidligere er blevet brugt til af oprørerne, lover gruppen også at føje bin Laden, hvis han giver dem ordrer. »Vi vil lytte til dine ordrer. Hvis du beder os om at slutte os til krigen, vil vi gøre det, og vi vil lytte til dine instruktioner. Hvis du stopper os i at udføre noget, vil vi acceptere dine befalinger«, står der i følge CNN. Skal hverve nye krigere Tawhid og Jihad har stået bag en lang række af de værste terrorangreb og gidseltagninger i Irak, senest halshugningen af briten Kenneth Bigley. Deres leder Abu Musab al-Zarqawi er ifølge amerikanerne deres hovedfjende i Irak. De har sat en dusør på 25 millioner Dollars på hans hoved og forsøger forgæves at få ram på ham i byen Fallujah, som fortsat kontrolleres af oprørerne. Muslimske observatører siger til Reuters, at erklæringen formodentlig har til hensigt at tiltrække flere krigere til gruppen, og udvide den hellige krig i Irak. »Den er rettet mod at løfte moralen og rekruttere flere folk ved at sige, at Tawhid og Jihad er blevet bin Ladens soldater i Irak«, siger den London-baserede muslim Yasser al-Serri, hvis Internet-side overvåger de irakiske hjemmesider. Mistanke allerede før krigen Han mener også, formålet kan være at tilbagevise de amerikanske påstande om, at al-Zarqawi længe har været et al-Qaeda medlem ved at sige, at kontakten til bin Laden kun har stået på i otte måneder. Da den amerikanske udenrigsminister Colin Powell før invasionen af Irak forsøgte at overbevise FN's sikkerhedsråd om truslen fra Saddam Hussein, var et af beviserne, at han holdt hånden over al-Qaeda terroristen al-Zarqawi. Observatører tror ikke, at den jordanske islamist er direkte involveret i al-Qaeda. Nogle mener, der kan foregå et samarbejde mellem de to grupper, mens andre ser dem som hinandens rivaler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her