USA er klar til at undersøge påstanden fra FN's atomenergiagentur, IAEA om at udstyr og materialer, der kan bruges til at fremstille atomvåben, er forsvundet fra Irak. IAEA's leder, Mohamed ElBaradei, skriver i et brev til FN's Sikkerhedsråd, at bygninger som tidligere er blevet benyttet i Iraks atomprogram, er blevet tømt for udstyr og materialer. Ifølge IAEA har hverken irakerne eller amerikanerne foretaget sig noget i forbindelse med det manglende udstyr. Invitation til FN Materialerne er af en sådan kvalitet, at det kan sælges på det sorte våbenmarked og få »enorme konsekvenser«, skriver Mohamed ElBaradei blandt andet. USA har forment FN's atomenergiagentur adgang til Irak. Men nu bliver der åbnet op for at organisationen igen kan få lov til at komme ind i landet. »Vi vil være glade for at IAEA eller enhver anden organisation vil komme og inspicere«, siger Rashad Omar der er teknologiminister i den irakiske overgangsregering. Han afviser dog, at der skulle være sket en systematisk flytning, at højrisiko udstyr fra Irak. Også amerikanerne er tilsyneladende klar til at foretage sig noget i sagen. »Selvfølgelig vil vi lave en fuldstændig undersøgelse i samarbejde med irakerne«, siger USA viceambassadør i Irak Anne Patterson ifølge Reuters. FN kontrollerede udstyr under Saddam IAEA bygger deres oplysninger på satellitbilleder, der viser at hele bygninger er forsvundet. Bygningerne indeholdt angiveligt højteknologisk udstyr, der kunne anvendes til at lave atomvåben. Under Saddam Husseins styre havde IAEA kontrol over udstyret i forbindelse med nedlæggelsen af Iraks atomprogram efter den første golfkrig. Pres på Bush ElBaradei oplyser derudover, at en del irakisk udstyr allerede er blevet observeret hos sælgere på det internationale våbenmarked. Advarslen fra Mohamed ElBaradei kommer kun få uger før det amerikanske præsidentvalg og kan få store konsekvenser for George W. Bush, der i sin kampagne har advaret kraftigt mod risikoen for at masseødelæggelsesvåben kan falde i hænderne på terrorister.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























