Israelske luftangreb to forskellige steder i Gaza-striben kostede i dag fem palæstinensere livet. Ifølge den israelske avis Haaretz var to af de dræbte militante Hamas-tilhængere, der havde været i gang med at placere sprængstoffer i Jabalaya flygtningelejren i det nordlige Gaza. Det andet israelske luftangreb forgik tidligere på dagen i Rafah flygtningelejren i den sydlige del af Gaza. Her blev tre palæstinensere, heriblandt en 70-årig mand, ifølge lokale kilder dræbt, mens syv blev såret. Angrebene kommer, efter at den militante Hamas-bevægelse i dag truede med at sende flere Qassem-raketter mod Israel. Sharon: Offensiv vil fortsætte Israels premierminister, Ariel Sharon, sagde ifølge Haaretz i dag, at Israel vil fortsætte den nu 16 dage gamle offensiv i Gaza, så længe der er ofre på israelsk side. Offensiven har ifølge det franske nyhedsbureau AFP indtil videre kostet mindst 120 palæstinensere livet, mens tre israelere har mistet livet. Også i går blev fem palæstinensere dræbt af israelske soldater, heriblandt en 16-årig dreng, mens en 11-årig skolepige ifølge hospitalskilder døde af skudsår, hun havde fået dagen før ved et israelsk angreb. Britisk fordømmelse Den hårdhændede israelske offensiv fik i dag Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, til at fordømme israelernes offensiv. »Israel har i henhold til interbational lov en forpligtigelse til at sikre, at landets svar på terrorisme er proportional med den trussel, som Israel står over for, ligesom at Israel har pligt til at undgå, at uskyldige civile ofres. Israel efterlever ikke disse forpligtelser«, sagde udenrigsministeren, der ifølge AFP også fordømte terror mod civile israelere. Jack Straw udtrykte også bekymring over det høje antal dræbte og ikke mindst over de mange børn, der er blevet dræbt i offensiven. Ifølge AFP har cirka en fjerdedel af ofrene været under 18 år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























