Nobels fredspris gives i år til den kenyanske miljøaktivist Wangari Maathai. Det er første gang, en afrikansk kvinde får prisen - og første gang, prisen bliver givet for en indsats for miljøet. »Fred på jorden er afhængig af, at vi formår at sikre livsmiljøet. Maathai er blandt dem, der går forrest i kampen for miljøet, demokratiet og kvinders rettigheder«, sagde Nobelkomitéens leder Ole Danbolt Mjøs i sin motivering af prisen i går i Oslo. Prismodtageren har i næsten 30 år mobiliseret fattige kvinder til at plante træer for at forhindre landbrugsjord i at blive til ørken. Miljøorganisationen Det Grønne Bælte, som hun har startet, har plantet mere end 30 millioner træer og har inspireret lignende bevægelser i andre lande. Wangari Maathai er 64 og regnes for den første kvinde i Østafrika med en akademisk doktorgrad. Hun er i dag vicemiljøminister i Kenya, men længe var hun demokratiforkæmper og vovede at opponere mod Kenyas daværende præsident Daniel arap Moi, som styrede landet med jernhånd i 24 år. Ole Danbolt Mjøs understregede, at årets fredspris betyder en udvidelse af, hvad fredsprisen kan gives til. »Denne gang har vi udvidet fredsbegrebet til miljøet. Vi håber, at prisen vil hjælpe Maathai i hendes kamp for denne fantastiske verden«, sagde han. Det er velfortjent, at Wangari Maathai får fredsprisen, men det ville have været mere nærliggende at give hende den for ti år siden, mener en dansk ulandsarbejder, der arbejdede sammen med Wangari Maathai i Kenya i begyndelsen af 1990'erne. »Jeg synes måske, at det er lidt sent, hun får den. Nu sidder hun jo som vicemiljøminister i regeringen«, siger Frede Hansen til Ritzaus Bureau. Frede Hansen var i 1990'erne udsendt til Kenya af Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han arbejdede sammen med Wangari Maathai. Han husker, hvordan Wangari Maathai konstant blev overvåget af civilklædte politifolk. Hun var også flere gange fængslet. »Hun var ikke bange for at tale magten imod«, siger han.