Et kraftigt jordskælv efterfulgt af en række efterskælv har ramt den centrale del af Californien. Skælvene har ifølge de første meldinger ikke forårsaget ødelæggelser, og ingen personer skal være kommet alvorligt til skade. Skælv kunne mærkes over det meste af staten Det indledende jordskælv er blevet målt til 6.0 på Richter-skalaen, og dets epicenter lå i et sparsomt befolket landområde i nærheden af byen Parkfield. Parkfield ligger kun godt 30 km fra Paso Robles, hvor to personer blev dræbt i forbindelse med et jordskælv i december. Ifølge nyhedsbureauerne kunne skælvene mærkes over det meste af staten, fra San Francisco i nord til sydlige Santa Ana, sydøst for Los Angeles. »Alle ting på væggene rystede, og lysekronen tog sig en svingom. Men vores hus blev ikke beskadiget«, siger Ben Brown fra Paso Robles til nyhedsbureauet AP. Skoler evakueret Skælvene var kraftige nok til, at skolerne i området blev evakueret. »Vi fik da noget af et skælv. Først et ordentligt ryk og derfor en lang, langsom rullen, så selvfølgelig evakuerede vi alle børnene«, siger en talsmand for Parkfield-skoledistriktet til nyhedsbureauet Reuters. Jordskælvenes hovedstad Parkfield er kendt som Californiens jordskælvshovedstad, og byen rystes - over årene - jævnligt af kraftige jordskælv. I december fik et kraftigt jordskælv - målt til 6.7 på Richter-skalaen - en række ældre bygninger i centrum af Paso Robles til at styrte sammen. Blandt andet væltede et kirketårn fra 1892 og knuste en række parkerede biler på hovedstrøget. To personer omkom.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.