Storbritannien støtter tanken om at udvide FN's Sikkerhedsråd til 24 medlemmer, hvilket næsten svarer til en fordobling af det nuværende medlemstal, og samtidig gøre Tyskland, Japan, Indien og Brasilien til permanente medlemmer af rådet. Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, sagde ifølge nyhedsbureauet AP natten til fredag, at han også støtter tanken bag Ruslands forslag om at opfordre FN's medlemslande til at udlevere personer, der figurerer på en sort liste over terrormistænkte. Blair og Bush har givet eftersøgte asyl Straw nævnte ikke, at Storbritannien har givet asyl til Akhmed Sakajev, repræsentant for den tjetjenske oprørsleder Aslan Maskhadov, som Rusland kræver udleveret. USA har også givet asyl til Iljas Akhmadov, som Maskhadov udnævnte til sin udenrigsminister, da han i 1999 var præsident i Tjetjenien. Straw sagde, at selv om de demokratiske lande har underskrevet flere internationale aftaler om menneskerettigheder, heriblandt flygtningekonventionen fra 1951, så må disse konventioner ikke bruges til »at beskytte personer, der er involveret i terrorisme«. »Vi må ikke lade terroristerne udnytte en beskyttelse, der er tiltænkt de forfulgte«, sagde Straw. Han påpegede, at FN i dag, 60 år efter sin grundlæggelse i 1945, ikke trues af andre stater, men »af terrorgrupper, ikkefungerende stater og menneskeskabte miljøproblemer såsom klimaforandringer«. Strukturændring FN's struktur har ikke forandret sig gennem seks årtier, selv om medlemstallet i årenes løb er firedoblet til 191 lande, sagde Straw. Der er stadig 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet, som træffer afgørelser i spørgsmål om krig og fred. Rådets fem faste medlemmer er Storbritannien, Rusland, Kina, USA og Frankrig - de nationer, der besejrede Tyskland og Japan i Anden Verdenskrig. »Storbritannien har længe støttet argumentet om at udvide Sikkerhedsrådet til 24 medlemmer og gøre Tyskland, Japan, Brasilien og Indien til faste medlemmer«, sagde Jack Straw. Den britiske udenrigsminister tilføjede, at Tyskland og Japan bidrager med 28 procent af FN's budget, mens Indien repræsenterer en sjettedel af verdens befolkning. Brasilien er det største land i Sydamerika.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























