Det hovedløse lig, der blev fundet i Bagdad tidligere på dagen, er liget af det amerikanske gidsel Jack Hensley. »Der er foretaget en positiv identifikation af liget og familien er blevet orienteret«, siger en talsmand for den amerikanske ambassade i Bagdad til Reuters. Henrettet i aftes Liget blev fundet af de irakiske myndigheder, og blev overdraget til amerikansk militær. Det blev straks formodet, at der var tale om Jack Hensley, der ville være fyldt 49 år i dag. Han blev formentlig henrettet i aftes efter udløbet af en 24 timers frist som en irakisk gruppe havde stillet. Mandag skar gruppen anført af den eftersøgte Abu Musab al-Zarqawi halsen over på amerikaneren Eugene Armstrong. De to amerikanere blev i sidste uge taget som gidsler sammen med en britisk statsborger. Abu Musab al-Zarqawi har indtil nu dræbt alle de gidsler han har taget til fange. Mens der ingen tvivl var om henrettelsen af amerikaneren Eugene Armstrong - det blodige drab blev vist på video - blev der ikke blevet offentliggjort billeder af halshugningen af Jack Hensley. I stedet blev drabet blot konstateret på den hjemmeside, hvor der tidligere har været offentliggjort henrettelser af gidsler. Men de amerikanske myndigheder har nu endeligt identificeret liget som Jack Hensley. Tvivl om britisk gidsel Der er ingen oplysninger om, hvad der er sket med briten Kenneth Bigley, men gidseltagerne, der kalder sig Tawhid og Jihad-gruppen har truet med at dræbe alle tre gidsler medmindre alle kvindelige fanger i fængslerne Abu Ghraib og Umm Qasr bliver sat på fri fod. De amerikanske myndigheder har nægtet at løslade to kvindelige irakiske fanger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Christian Jensen




























