De over 500.000 indbyggere i den amerikanske by New Orleans har fået besked på at forlade området og søge længere ind i landet. Det er ikke kun New Orleans, der er truet, men store dele af den samlede sydkyst på en 800 kilometer lang strækning fra Florida til Louisiana og i værste fald helt til Texas. Orkanen Ivan, der hidtil har kostet 68 mennesker livet på sin tur gennem Den Mexicanske Golf, lader til at ramme den lavtliggende New Orleans i staten Louisiana i løbet af i aften. Oversvømmelse Byen, der ligger lavere end havoverfladen, er ekstremt sårbar over for voldsomt vejr. Den lokale beredskabschef har gjort sine forberedelser. 10.000 af de såkaldte body bags, eller ligposer, er blevet gjort klar til den katastrofe, der vil indtræffe, hvis byens diger ikke kan modstå det vandpres, som Ivan vil bringe med sig. New Orleans blev sidst ramt af en orkan i 1965. Dengang kostede orkanen Betsy, der var svagere end Ivan, 74 menneskeliv, da gaderne lå under to meter vand. Hovedvej 10, der har fået tilnavnet 'orkan-ruten', er proppet med biler, der søger væk fra byen og mod højere beliggende områder. Stilnet af Ivan ramte mandag Cubas vestlige provins Pinar del Rio og er siden stilnet noget af; orkanen er nu 'kun' en kategori fire-orkan, hvilket er den næsthøjeste styrke. Tidligere på ugen så det ud til, at orkanen ville skåne USA og i stedet ramme Mexicos østkyst. Men nu tyder seneste prognoser fra U.S National Hurricane Center på, at orkanen rammer fastlandet et sted mellem Florida og Louisiana og i værste fald helt til Texas. Derfor har myndighederne sat et område på 480 kilometer langs den amerikanske kyst i alarmberedskab. Jeanne på vej Ivan er ikke sommerens første orkan. I august ramte to orkaner Florida, der har lidt kraftig økonomisk skade. USA's præsident George W. Bush har nu bedt Kongressen om yderligere 3,1 milliarder dollars til at hjælpe de ramte stater på fode igen. Trængslerne er dog ikke forbi. Indbyggerne i de ramte områder kan nemlig se frem til endnu en orkan. Jeanne, der er noget svagere end Ivan, ventes at ramme Puerto Rico onsdag, mens USA får besøg i næste uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























