Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Orkanen Ivan koster menneskeliv i USA

Ivan set med infrarødt kamera fra satellit tidligt i morges. - Foto: AP
Ivan set med infrarødt kamera fra satellit tidligt i morges. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Orkanen Ivan er gået i land på den amerikanske kyst og har indtil videre kostet yderligere to mennesker livet i feriestedet Panama City Beach i Florida. Lufthavne og hovedveje er lukket, og to millioner indbyggere i staterne Florida, Alabama, Louisiana og Mississippi er blevet opfordret til at forlade de lavtliggende kystområder og søge mod højere liggende land. Byen New Orleans ligger øde hen, da 10 til 15 meter høje flodbølger truer med at oversvømme den lavtliggende by. Også øerne ud for kysten er blevet evakueret - blandt andet er øen Dauphin Island ud for byen Mobile i fare for at blive totalt oversvømmet. »Vinden smadrer ting - men den største fare kommer fra vandet«, siger Mobiles borgmester Mike Dow til CNN med henvisning til oversvømmelserne. Farlige tornadoer Særligt de mange byområder, hvor folk bor i mobile hjem, er i fare for at blive udslettet af de kraftige vinde. Især advarer meteorologer mod tornadoer, der opstår spontant under uvejret og suger huse, biler og mennesker op på deres vej. »Det her vil medføre ekstreme skader og, hvis vi ikke passer på, flere menneskeliv«, siger Max Mayfield, direktøren af National Hurricane Center i Miami. 15 meter høje bølger Ivan har på sin vej gennem Caribien kostet omkring 70 mennesker livet, og amerikanske meteorologer har registreret op til 15 meter høje bølger og vedvarende vinde på 230 kilometer. Orkanen er stilnet noget af siden besøget på Cuba og er nu 'kun' en kategori 4-orkan - den næsthøjeste styrke. Eksperter havde forventet, at Ivan ville stilne yderligere af efter landgangen, men det lader ikke til at være tilfældet, oplyser U.S National Hurricane Centre. Olie til overpris Oliepriserne fortsætter med at brage i vejret, efter at Louisianas havn, hvor 16 procent af olien til USA indføres, er blevet lukket. Flere steder har myndighederne lukket benzinstationer på grund af vanvittige overpriser på benzin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her