Rusland sætter navn på lederen af Beslan-gidseltagere

Mindst 330 personer mistede livet ved angrebet på skolen i Beslan. Mange savnes fortsat. - Foto: AP
Mindst 330 personer mistede livet ved angrebet på skolen i Beslan. Mange savnes fortsat. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Manden, som kaldte sig oberst og stod i spidsen for terroristerne i Beslanskolen, var tilsyneladende en 32-årig ingusjer, Ruslan Khutjbarov. Det har russiske efterforskere fastslået, oplyser NEWSru.com og andre internetagenturer. Inderkredsen i terrorgruppe 'Obersten', som ifølge gidslernes udsagn efter dramaets afslutning var den mest brutale og sadistiske, blev allerede i 1998 eftersøgt for mord. I de seneste år har han tilhørt inderkredsen omkring den tjetjenske terrorleder Sjamil Basajev og deltaget i flere terrorangreb. Undenrigsminister: Basajev var bagmanden Og netop Basajev er sent fredag blevet udpeget af den russiske udenrigsminister Lavrov som hjernen bag angrebet. »Jeg ved med sikkerhed, at Basajev direkte styrede operationen«, siger Lavrov i et interview med den arabiske tv-station al-Jazeera. Træning af kvindelige terrorister Ruslan Khutjbarov skulle også have været involveret i træning af kvindelige selvmordsterrorister. Også Tjetjeniens ekspræsident Aslan Maskhadov betragtes af den russiske regering i Kreml som hjernerne bag terroraktionerne, heriblandt det blodige gidseldrama i Beslan. Lavrov: Arabere med i angrebet Udenrigsminister Lavrov siger videre i tv-interviewet, at det er et faktum, at der var arabere blandt gidseltagerne i Beslan. Lavrov sætter ikke antal på, men anonyme russiske embedsmænd har tidligere sagt, at ti af gidseltagerne var arabere. »Oplysningerne om, at der var arabere med, er blevet bekræftet, ligesom det er bekræftet, at også andre nationaliteter deltog. Blandt dem, som det er oplyst overfor mig, russere, en ukrainer, tjetjenere og ingusjere«, siger Lavrov til al-Jazeera. Antiterror-enheder Rusland vil nu markant stramme sikkerhedsreglerne på Nordkaukasus for at forhindre en gentagelse af Beslanblodbadet. Indenrigsminister Rasjid Nurgalijev har allerede udnævnt 13 officerer, som skal lede specielle antiterror-enheder i regionen. Trusler mod Putin Terroristernes næste mål i Rusland er angiveligt præsident Vladimir Putin. Det skriver gruppen Istambuli-Brigaderne, som på sine internetsider har påtaget sig skylden for attentaterne mod to russiske passagerfly en uge før Beslan, oplyser NEWSru.com. Myndighederne tvivler på truslernes alvor, men undersøger dem alligevel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her