Rusland får friere hænder til angreb

Rusland har fået friere hænder til at tage kampen op mod tjetjensk terror, for eksempel i form af forebyggende angreb på terroristernes tilholdssteder. Europæiske sikkerhedseksperter mener, at det er en af konsekvenserne af dramaet i Beslan. »Det, vi har set i Beslan, er en terrorhandling uden fortilfælde, som Rusland har ret til at reagere skarpt på«, siger Francois Heisbourg, direktør for den franske tænketank Fondation pour la Recherche Stratégique. Skærper trussel Den skarpe reaktion kom onsdag, da den russiske hærs stabschef, general Jurij Balujevskij, skærpede truslen om forebyggende angreb på terroristbaser »hvor som helst i verden«. Udtalelsen er primært et forsøg på at udnytte situationen i forhold til Tjetjenien, mener Jonathan Stevenson, terrorekspert ved det Internationale Institut for Strategiske Studier i London. »Rusland kan nu for alvor drage nytte af at sammenligne de tjetjenske terrorister med den globale islamistiske terrorisme«, siger han. Aftale mellem USA og Rusland Ifølge Stevenson har der siden terrorangrebene på USA i september 2001 eksisteret en 'noget for noget'-aftale mellem Washington og Moskva. Russerne accepterer de amerikanske aktioner i Afghanistan til gengæld for, at USA ikke kritiserer russiske angreb i Tjetjenien. »Europæerne har hidtil forsøgt at fastholde en kritik, men det bliver meget sværere efter tragedien i Beslan. Nu vil Putin føle sig helt urørlig i forhold til kritik«, siger Stevenson. Uansvarlige europæere Francois Heisbourg betegner det som 'uansvarligt', at europæiske politikere kritiserer Rusland netop nu. »Hvordan ville Danmark reagere, hvis over 1.000 mennesker blev taget som gidsler på en dansk skole?«, siger han og fortsætter: »Man bør være forsigtig med kritik og i stedet spørge sig selv, hvad det er, der sker - og hvornår det bliver vores tur«. Trussel mod flere Præsident Vladimir Putin har siden terrorangrebene i USA i september 2001 forsøgt at lægge den samme hårde linje over for terrorisme som USA. I 2002 beskyldte han nabolandet Georgien for at huse tjetjenske rebeller og sagde, at det gav Moskva ret til at angribe mistænkte uden for landets grænser. Stabschefens udtalelser kan være et forsøg på at bruge Beslan til at retfærdiggøre militæraktioner mod flere lande. Både Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og fem centralasiatiske lande kan være i Moskvas søgelys, siger ruslandseksperten Jonathan Eyal fra Royal United Services Institute i London. Nato nedtoner I NATO nedtoner man de russiske intentioner i forventning om, at Moskva vil informere forsvarsalliancen om nye militæraktioner. »Der er lang vej fra at sige, at man vil benytte sig af forebyggende angreb, til at man rent faktisk smider en bombe. Hvis der er noget specielt, Rusland har i tankerne, vil vi gerne diskutere det«, siger en kilde i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. Udtalelser fra oppositionen i Rusland bekræfter, at stabschefens udtalelser mest af alt er et forsøg på at spille med musklerne. »Ingen har hindret militæret i at angribe de baser, hvor oprørerne forbereder aktioner mod Rusland«, siger Dmitrij Rogosin, leder af partiet Rodina.