12 nepalesere, der har været gidsler i Irak, er blevet henrettet. Det meddeler gidseltagerne fra den militante gruppe 'Den Islamiske Hær af Ansar al-Sunna' på en internetside. På hjemmesiden kan man ifølge nyhedsbureauet Reuters se gidslerne få skåret halsen over. Udenrigsministerium kan ikke bekræfte »Vi har udlevet guds vilje og henrettet 12 nepalesere, som kom til landet for at bekæmpe muslimer. De tilbeder selv Buddha og tjener de kristne og jøderne«, skriver gruppen på hjemmesiden. Nepals udenrigsministerium, der i et stykke tid har forhandlet med gidseltagerne om frigivelse, kan endnu ikke bekræfte drabene. For at arbejde De 12 nepalesere kom til Irak for at arbejde for det jordanske entrepenørfirma 'Morning Star Company', men blev taget til fange, kort efter de havde krydset grænsen fra Jordan den 20 august. Ifølge Reuters viser videoklip på hjemmesiden en maskeret mand, der skærer halsen over på et af gidslerne. Et andet klip viser de øvrige 11 gidsler blive skudt i baghovedet. Fortsat kamp På hjemmesiden opfordrer gruppen til fortsat kamp mod de amerikanske styrker: »Amerika bruger al sin styrke, samt hjælp fra andre, til at bekæmpe islam i den såkaldte kamp mod terror - som i virkeligheden er et ondskabsfuldt korstog mod muslimer«, står der på siden. Civile er vagter Nepal har ikke sendt regeringssoldater til Irak, men civile nepalesere arbejder som bevæbnede vagter for udenlandske vagtfirmaer i Irak. Mindst 80 personer er blevet kidnappet i Irak i de seneste par måneder. Senest er to franske journalister taget til fange af gidseltagere, der kræver det franske tørklædeforbud ophævet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























