Omkring 1.000 nepalesere gik i nat dansk tid på gaden i hovedstaden Kathmandu og krævede hævn for drabene på tolv gidsler i Irak, der blev henrettet af en islamisk gruppe. De vrede demonstranter stormede byens eneste muslimske helligdom, Jama-moskéen, hvor vinduer blev smadret og dele af bygningen sat i brand. »Vi kræver hævn«, råbte demonstranterne ifølge britiske BBC. Kritik af regering Andre anklagede den nepalesiske regering for ikke at foretage sig tilstrækkeligt for at få gidslerne løsladt. Store politistyrker forsøgte at slå oprøret tilbage med tåregas. I dele af Kathmandu er der nu udgangsforbud for at få »genoprettet ro og orden«, oplyser myndighederne. Kritik af regering Nepals regering kalder drabene på de tolv civile nepalesere, der var taget til Irak for at arbejde som kokke og rengøringsfolk for et jordansk firma, for »frygtelige forbrydelser mod uskyldige civile«. »Denne barbariske terrorhandling, at dræbe uskyldige civile uden at ville forhandle deres løsladelse og uden at stille krav, har intet med menneskelig civilisation at gøre«, skriver regeringen i en pressemeddelelse. Ville ikke forhandle De tolv gidsler blev taget til fange af gruppen 'Den Islamiske Hær af Ansar al-Sunna' 20. august, lige efter de havde krydset grænsen fra Jordan til Irak. Nepals ambassadør i Qatar fortæller til nyhedsbureauet AP, at gidseltagerne på intet tidspunkt fremsatte krav for gidslernes befrielse. Drabene blev i går vist i en tv-optagelse på gruppens hjemmeside. Her kunne man se et af gidslerne få skåret halsen over, mens de øvrige elleve blev skudt bagfra.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























