Siden i formiddags har mindst 130 elever, lærere og forældre været holdt som gidsler på Skole 1 i byen Beslan i republikken Nordossetien i det sydlige Rusland. De var alle samlet for at markere den første skoledag efter sommerferien, da 17 gidseltagere med bombebælter om livet stormede ind på skolen. Truer med at dræbe børn Her tog de en stor del af skolens 900 elever som gidsler. Kort efter krævede gidseltagerne en række tjetjenske oprørere løsladt fra russiske fængsler til gengæld for frigivelse af gidslerne. Samtidig har gidseltagerne afleveret en makaber trussel om at dræbe 50 børn for hver af de gidseltagere, der skulle blive dræbt ved et eventuelt angreb fra de russiske sikkerhedsstyrker. Mægler ankommet til Beslan Udenfor skolen er op mod 1.000 pårørende til gidslerne samlet, og ifølge en talskvinde for det regionale parlament har de afleveret et videobånd til den russiske præsident Vladimir Putin, som de opfordrer til at gå ind på gidseltagernes krav. Indenrigsministeren i republikken Nordossetien, Kazbek Dzantiyev, siger til den russiske tv-station NTV, at forhandlingerne med gidseltagerne er i gang, og samtidig er den prominente børnelæge, Leonid Roshal, ankommet til Beslan for at forhandle med gidseltagerne. Gidseltagerne har ifølge Moscow Times krævet, at Roshal skulle indfinde sig i byen. Roshal fungerede som en slags mægler i forbindelse med belejringen af et teater i Moskva i 2002. Dengang hjalp han til frigivelsen af flere gidsler, inden de russiske sikkerhedsstyrker stormede teatret. Knap 170 personer omkom, heriblandt de 40 tjetjenske gidseltagere. Minister: Krigserklæring Men selv om forhandlingerne er i gang, tyder intet på, at de pårørendes ønske om, at gidseltagernes krav skal efterkomme, kan opfyldes. Myndighederne har aldrig under tidligere gidselaktioner indgået aftaler med gerningsmændene. Og den russiske forsvarsminister, Sergei Ivanov, er uforsonlig i sin kommentar til gidseltagningen: »Man har kort sagt erklæret os krig - en krig, hvor fjenden og fronten er usynlig«, siger han. Samtidig har den russiske FN-ambassadør Andrej Denisov anmodet FN's Sikkerhedsråd om et hastemøde for at diskutere den seneste tids terroraktioner i Rusland, som det ventes at rådet vil fordømme. Rusland ud af Tjetjenien Det er stadig uklart, hvem gidseltagerne er. Kravet fra gidseltagerne er, at Rusland forlader republikken Tjetjenien. De forlanger samtidig en række tjetjenske oprørere løsladt fra fængsler i naborepublikken Ingusjetien. Oprørerne blev anholdt efter et blodigt angreb mod Ingusjetien i juni, hvor adskillige blev dræbt. Gidseltagerne hævder, at de har mineret skolen, som de vil sprænge i luften hvis deres krav ikke opfyldes. Usikkerhed om antal Der er stadig stor usikkerhed om hvor mange personer, der befinder sig på skolen. Tallet svinger mellem 130 og 400, mens der også er usikkerhed om hvor mange personer, der blev dræbt, da gidseltagerne rykkede ind på skolen. Ifølge de lokale myndigheder er to personer dræbt heriblandt en af elevernes far, der gjorde modstand, da gidselstagerne stormede skolen. Overfor det russiske telegrambureau ITAR-Tass opgiver hospitalkilder drabstallet til 13.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























