Russisk politi har også fundet sprængstof i det andet fly, der styrtede ned i det sydlige Rusland tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters. I går viste undersøgelser spor efter sprængstof i det første flyvrag, hvilket gav anledning til spekulationer om et terroranslag. Hexogen i begge fly Men nu bekræfter sikkerhedstjenesten FSB, at der er fundet spor efter hexogen i også det andet flyvrag. »Detaljerede undersøgelser af vraget af flyet Tu-134 har afsløret spor af hexogen«, forklarede en talsmand for FSB til Reuters. Gruppe tager skylden Flyene styrtede ned med få minutters mellemrum efter at have lettet fra den samme lufthavn i Moskva, og det fik straks rygterne om, at det var tjetjenske terrorister, der stod bag, til at løbe. Den muslimske gruppe 'Islambouli-Brigaderne' tog i går skylden for begge flystyrt. Gruppen hævder at kæmpe for de russiske muslimers rettigheder, heriblandt tjetjenerne. Sprængstoffet, der er fundet i flyene, kaldes Hexogen eller RDX. Stoffet er tidligere blevet brugt af tjetjenske oprørere - blandt andet ved et meget blodigt angreb i Rusland i 1999.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























