Nye brutale afsløringer fra Abu Ghraib

Skandalen i Abu Ghraib begyndte med billeder af nøgne ydmygede fanger. Nu viser det sig at fangerne også har været misbrugt til sygeligt onde lege. - Foto: AP
Skandalen i Abu Ghraib begyndte med billeder af nøgne ydmygede fanger. Nu viser det sig at fangerne også har været misbrugt til sygeligt onde lege. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De amerikanske soldaters mishandling af irakiske krigsfanger i det frygtede Abu Ghraib-fængsel fortsætter med at ryste. Den amerikanske avis Washington Post bringer i dag uddrag af en militærrapport, der bliver offentliggjort senere på ugen om forholdene i fængslet. Sadistisk leg Og det er grufulde beretninger som avisen kan fortælle om. Irakiske teenagere er angiveligt blevet misbrugt i en sadistisk leg, hvor hunde skulle presse dem til at tisse på sig selv til morskab for de amerikanske soldater. »Der var to hundeførere fra militærpolitiet, som brugte hunde til at true store knægte, der var tilbageholdt i Abu Ghraib«, siger en officer i hæren, der har kendskab til rapportens indhold til den amerikanske avis. Han fortæller endvidere, at mishandlingen intet havde med afhøring at gøre, men at det blot var en bizar ydmygelse. Skandalen værren end først antaget Da skandalen om forholdene i Abu Ghraib begyndte at rulle i foråret var det billeder af nøgne irakiske fanger, der chokerede. Men nu viser den endnu ikke offentliggjorte rapport, at der foregik langt værre ting. En embedsmand i Pentagon siger til avisen, at rapporten vil påvise handlinger, som var ulovlige og sadistiske. Der er blandt andet eksempler på at fanger er blevet holdt skjult for humanitære organisationer, og der er også ét tilfælde af seksuelle overgreb mod en irakisk fange begået af en amerikansk fangevogter. Anklager mod forsvarstoppen Men embedsmanden understreger, at ingen overordnede udpeges som skyldige i rapporten. Senere i dag bliver en anden rapport om forholdene i Abu Ghraib offentliggjort. Bag den står en uafhængig kommission med en tidligere amerikansk forsvarsminister i spidsen. Den ventes at indeholde skarpe anklager mod den militære ledelse i Pentagon og Washington, hvilket står i skarp kontrast til rapporten fra det amerikanske militær.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her