Forsvarsminister Søren Gade, du og statsministeren har givet udtryk for, at Danmark ikke tager krigsfanger, og at de personer, som soldaterne tilbageholder, straks bliver overført til briterne. Hvordan kan det så være, at en dansk officer er mistænkt for tortur mod krigsfanger?
»Jeg kan klart sige, at vi ikke tager krigsfanger. Vi tilbageholder folk, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Samtidig har vi bundet os til at føre tilsyn med de tilbageholdte, som vi bagefter overfører til briterne. Det er helt på sin plads, og det skal vi blive ved med at gøre.
Men når vi tilbageholder en iraker, er der to ting, vi skal have fundet ud af. Vi skal have fundet ud af, om der er grundlag for en tilbageholdelse og en overdragelse af den pågældende til briterne. Vi kan jo ikke føre tilsyn med nogle, som vi ikke ved, hvem er, og derfor må vi stille spørgsmål til de pågældende. Her er jeg dog lidt lægmand. Er der tale om en afhøring, eller er der tale om, at soldaterne stiller nogle spørgsmål? Forsvaret har sikkert en terminologi, og den må de redegøre for«. Men du må kunne svare på, om danske soldater foretager egentlige afhøringer af irakere, eller om der bare bliver stillet et par spørgsmål, før de bliver overgivet til briterne?
»Det må forsvaret forklare. De må sige, hvad proceduren er for disse forhold«. Men burde du ikke vide det som forsvarsminister?
»Nej, det ved jeg ikke. Jeg har sendt et signal ud om, at vi skal overholde alle de konventioner, som vi har underskrevet, når vi tilbageholder irakere i vores arbejde. Men samtidig skal vi selvfølgelig vide, hvem det er, vi tilbageholder og overdrager til briterne, så vi ved, hvem det er, vi skal føre tilsyn med. Derfor er det hele tiden en knivskarp balance, når vi forsøger at få informationer ud af de tilbageholdte«. Ved du så, hvor lang tid danske soldater tilbageholder irakere, når de bliver fanget?
»Hvor mange timer, det er, ved jeg ikke. Vi skal huske, at det ikke altid er lige let i Irak. At det ikke er ligesom i Danmark, hvor man kan flytte fanger i løbet af kort tid. Der kan opstå situationer, hvor det tager længere tid at overføre de tilbageholdte, end det eksempelvis tager at køre fanger i Danmark fra Vridsløselille til Horserød«. Det var Ekstra Bladet, der orienterede dig om, at den mistænkte efterretningsofficer var blevet sendt hjem. Burde du ikke have fået den information fra forsvaret?
»Jo. Det skal der ikke herske tvivl om. Den oplysning ville jeg gerne have haft. Og jeg har også her i dag over for forsvaret givet udtryk for, at det ikke er acceptabelt, at jeg ikke fik den information«. Der har jo tidligere været problemer med, at forsvarsministeren i lignende sager ikke har fået informationer fra forsvaret. Får den nye hændelse betydning for samarbejdet?
»Nu skal vi lige huske på, at den pågældende officer, der blev hjemsendt fra Irak i sidste uge, ikke engang er sigtet. Det er bare for at sige: Yes, der er sket en fodfejl, yes, ministeren skulle have haft det at vide. Men der foregår en undersøgelse, og der er endnu ikke rejst sigtelse, og derfor har man fra forsvarets side måske sagt, at den information skal ministeren ikke have. Men signalet er klart: Den type informationer skal jeg have i fremtiden«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























