Seks dræbt i formodet gangsteropgør i Sofia

Politiet i gang med undersøgelser efter den brutale nedskydning ved den udendørs restaurant i Sofia. - Foto: AP
Politiet i gang med undersøgelser efter den brutale nedskydning ved den udendørs restaurant i Sofia. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Bevæbnede mænd har i eftermiddag skudt og dræbt seks personer og såret to andre i et formodet gangsteropgør i den bulgarske hovedstad Sofia. Gerningsmændene, hvor flere var forklædt som politifolk, andre maskerede, kørte i to biler tæt på en udendørs restaurant og åbnede ild med automatvåben. Efter flere skudsalver kørte bilerne væk i høj fart. Gangsterchef og fem livvagter Ifølge det bulgarske indenrigsministerium er en af de dræbte Milcho Bonev, der anses af myndighederne for at have været en prominent gangsterleder i den bulgarske undergrundsverden. De øvrige dræbte var Bonevs bodyguards, meddeler ministeriet. De to såredes tilstand er kritisk. Kamp om narkomarkedet Bulgarien har siden murens fald haft store problemer med at få styr på den organiserede kriminalitet, og likvideringer på caféer, restauranter og natklubber er ikke noget decideret sjældent fænomen i Sofia. Ifølge politiet skyldes den seneste stigning i antallet af blodige gangsteropgør kampen om byens marked for narkotika og prostitution. Gangsterchef likvideret i juni I sidste måned dræbte to forklædte præster tre personer, hvor den ene ligeledes var en prominent gangsterleder, ved et lignende angreb på åben gade i Sofia. Gerningsmændene er ikke anholdt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her