Somalisk gidsel frigives - tyrkisk henrettes

Lyt til artiklen

En militant gruppe med stærke forbindelser til al-Qaeda har erklæret, at den vil frigive den somaliske chauffør Ali Ahmed Mousa, der blev taget som gidsel i sidste uge. Oplysningen kommer fra en terrorgruppe under ledelse af den landflygtige jordaner Abu Musab al-Zarqawi, der sættes i forbindelse med en lang række blodige attentater og gidseltagninger i Irak. »Gruppen har besluttet at befri det somaliske gidsel som en anerkendelse af hans regerings støtte til Irak og hans kuwaitiske firmas beslutning om at standse alle aktioner i Irak«, fortæller gruppen til den arabiske tv-station al-Jazeera. Succes for gidseltagere Angiveligt skulle løsladelsen af det somaliske gidsel komme, efter at hans kuwaitiske arbejdsgiver har besluttet at trække sig ud af Irak. Dermed er det anden gang på to uger, at irakiske gidseltagere får deres krav igennem. Den 20 juli blev filippineren Angelo de la Cruz løsladt, efter at den filippinske regering havde trukket alle soldater ud af landet en måned før tid. Dengang kritiserede USA i voldsomme vendinger den filippinske regering for at føje gidseltagerne og dermed opfordre til at tage flere gidsler. Tyrker dræbt Samtidig med frigivelsen kunne en islamistisk hjemmeside vise billeder af henrettelsen af en tyrkisk mand, der har været taget som gidsel af samme terrorgruppe under al-Zarqawi. På et af billederne ses gidslet med en pistol for tindingen, og på det næste ligger han på jorden i en blodpøl. Den tyrkiske ambassade bekræfter at et tyrkisk gidsel er død.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her