En appelinstans ved den jugoslaviske krigsforbryderdomstol i Haag har nedsat straffen for den bosnisk-kroatiske general Tihomir Blaskic. Han er idømt 45 års fængsel, men slipper nu med ni år. Blaskic, der var den øverstkommanderende for de kroatiske styrker i Bosnien under krigen fra 1992 til 1995, fik reduceret fængselsstraffen, efter dommerne forkastede 16 af de 19 anklagepunkter, som i han i første omgang var blevet kendt skyldig i. Frikendt for medskyld i massakre Blaskic fik sin dom i 2000 for forbrydelser mod menneskeheden og grove overtrædelser af Geneve-konventionerne. Blandt de anklagepunkter, som domstolen underkendte, var hans medskyld i massedrab på muslimer i det centrale Bosnien, heriblandt massakren på 100 mennesker i landsbyen Ahmici i april 1993. Blaskic har været fængslet af krigsforbryderdomstolen siden 1996, og dagens afgørelse betyder, at han nu kun har ganske få måneder at afsone, før han igen er en fri mand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























