Kongreskommission: USA skal efterleve konventioner

Den amerikanske regering bør ændre sin politik og give de tilbageholdte i krigen mod terror status som krigsfanger efter principperne i Genève-konventionens artikel tre. Det skriver den kongreskommission, som torsdag under stor mediebevågenhed fremlagde sin rapport om terrorangrebet mod USA 11. september. Opgør med Bush-linje Dermed gør kommissionen op med Bush-regeringens hidtidige linje om at tilbageholdte terrormistænkte ikke kan få beskyttelse af den internationale folkeret. Genève-konventionen fastslår, at fanger i krig skal slippes fri, hvis der ingen kriminelle anklager er imod dem og krigshandlingerne er slut. USA's præsident George W. Bush og hans forsvarsminister Donald Rumsfeld fastslog kort tid efter terrorangrebet mod USA i 2001, at den amerikanske regering forbeholdt sig ret til at tilbageholde terrormistænkte uden at give dem status som krigsfanger. Voksende pres I dag tilbageholder USA et stort antal fanger på ubestemt tid i Afghanistan, på den amerikanske flådebase i Guantánamo og i Irak. 11. september-kommissionens opfordring er bemærkelsesværdig, set i lyset af, at fem af kommissionens medlemmer kommer fra præsident George W. Bush eget Republikanske Parti. Siden det blev afsløret, hvordan amerikanske soldater har tortureret fanger i det irakiske Abu Ghraib-fængsel har Bushregeringen været under stigende pres for at efterleve de folkeretlige regler. Tidligere har advokatsammenslutningen i USA og flere internationale menneskerettighedsorganisationer kritiseret Bushregeringen for ikke at efterleve Genèvekonventionerne. En højesteretsdom fastslog tidligere på året, at fangerne på Guantánamo kan prøve deres sager for de amerikanske domstole. Det har hidtil været umuligt. Dansk kritik Før sommer kritiserede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) USA for at tilbageholde fanger på ubestemt tid. Det skete på et morgenmøde med præsident Bush i Det Hvide Hus i Washington. Enhedslistens Søren Søndergaard mener imidlertid, at de danske regeringspartier har været tøvende over for at kritiserer USA's politik. Han henviser til at Venstre sidste år undlod at stemme for en resolution i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde, OCSE's parlamentariske forsamling, der kritiserede USA for ikke at følge den internationale folkeret: »Det er et udtryk for, at regeringen har parkeret sin udenrigspolitik i USA. Det glæder mig, at de nu har indset, at menneskerettighederne skal overholdes. Men nu mangler vi så, at de gør noget i praksis«. Venstres udenrigspolitiske ordfører Troels Lund Poulsen siger, at regeringen har valgt en diskret linje over for USA, fordi den først og fremmest ønskede at få løsladt den danske statsborger Slimane Hadj Abderrahmane, som USA tilbageholdt i to år på Guantánamo uden et anklageskrift. »Vi mente på det tidspunkt, at det ikke ville gavne den danske statsborgers sag, hvis vi råbte op ligesom andre har gjort. Nu er den danske fange løsladt, og det betyder, at vi kan kritisere mere frit«, siger han. Svigt Siden 11. september-kommissionen fremlagde sin rapport har den amerikanske regering været under pres. Kommissionen konkluderer, at USA's mange efterretningstjenester svigtede totalt, da 19 flykaprere uhindret planlagde og udførte 11. septemberangrebet mod New York og Washington. Dr. Magnus Ranstorp fra det skotske St. Andrews universitet var en af de terroreksperter, som vidnede over for kommissionen i Washington. Han siger i dag i et interview med Politiken, at det vigtigste for efterretningstjenesterne lige nu er at stoppe rekrutteringen til yderligtgående muslimske bevægelser, som støtter al-Qaeda. »Allerede nu er der masser folk i de arabiske lande, som forsøger at forhindrer rekruttering til yderligtgående grupper. Det skal vi udnytte«, siger han.