Australien i krig på tyndt grundlag

Den australske regering var på meget tynd is, da den sendte 2.000 soldater til krigen i Irak sidste år. Det konkluderer en uafhængig australsk rapport, der på linje med undersøgelser i USA og Storbritannien har set på efterretningerne om truslen fra Saddam Hussein. Den fælder en hård dom over efterretningstjenesterne i Australien. Modsatte konklusion Regeringschef John Howard brugte efterretningerne til at argumentere for, at Saddam Hussein måtte afvæbnes, fordi han rådede over masseødelæggelsesvåben, som kunne falde i hænderne på terrorister. Men faktisk kunne han med samme vægt have sagt det stik modsatte. »Oplysningerne om Iraks masseødelæggelsesvåben var fejlagtige. Oplysningerne var tynde, tvetydige og ufuldstændige«, erkender Philip Food, chef for efterretningstjenesten, i rapporten. Howard: Krig var i orden Op til krigen i Irak sagde USA, Australien, Storbritannien og Danmark med én stemme, at Saddam Hussein var farlig og skulle væk. Premierminister Tony Blair gik endnu længere og sagde, at den tidligere diktator kunne lancere et angreb inden for 45 minutter. Blair har siden blødt udtalelsen op. Flere end tusinde eksperter har siden afslutningen på de egentlige kamphandlinger ledt efter de omstridte våben i Irak. De har kun fundet ubrugelige rester fra tidligere krige. John Howard har siden sagt, at krigen mod Irak var i orden trods de manglende våbenfund. Den irakiske befolkning fortjente at slippe af med Saddam Hussein, mener Howard. Kritik af Bali-efterretninger Rapporten kritiserer desuden spiontjenesterne for at have kendt alt for lidt til den islamiske militante gruppe Jemaah Islamiahs »kapacitet og planer«. Gruppen stod bag bombeangrebet i en natklub på Bali i 2002, hvor 200 personer blev dræbt, deraf 88 australiere og tre danskere.