I Zambia dør de fleste, før de fylder 33 år

En typisk 33-årig dansker har lige stiftet familie, måske købt et hus og fået et fast arbejde. Udsigten er et langt liv som forælder, bedsteforælder og folkepensionist. En typisk zambianer dør i nogenlunde samme alder. I Zambia forventer FN's udviklingsprogram UNDP, at gennemsnitslevealderen vil være 32,4 år for dem, der bliver født i dag. I Zimbabwe vil de fleste, der bliver født i dag, dø, inden de fylder 33. I ti afrikanske lande - alle syd for Sahara - er den forventede levetid under 40 år. Kun i 14 afrikanske lande kan de nyfødte forvente at fylde 50. Forklaringen er aids Og forklaringen er ganske enkel: Afrikanerne har aids. »Aids-krisen rammer på alle niveauer i samfundet. Sygdommen dræber mennesker i deres mest produktive år. Den slår bunden ud af alting i samfundene. Fra offentlig administration til sundhedssystemer og familiestrukturer«, siger UNDP's chef Mark Malloch Brown i forbindelse med udgivelsen af organisationens årsrapport. I 20 lande er udviklingen gået tilbage siden 1990. 13 af disse lande ligger i Afrika syd for Sahara. Bestyrelsesformanden for den danske afdeling for Læger uden Grænser mener, det er en ond spiral, der vil blive vanskeligere at gøre noget ved, hvis man venter. »I mange lande i Afrika ser man befolkningskurver, som er hule på midten, fordi folk mellem 20 og 40 dør. Kurverne bliver lige så tynde på midten som patienterne selv. Og så er der ikke nogen til at klare høsten og tjene til dagen og vejen«, siger Søren Brix Christensen. Aids er tabu Det er kvinderne, der bliver ramt hårdest. 55 procent af de afrikanske hiv-smittede er kvinder. »Rigtigt mange kvinder bliver smittet af deres mænd, som har været hos prostituerede. I realiteten kan kvinderne passe nok så meget på, men de kan bare ikke styre det selv«, siger Søren Brix Christensen. Afrikanerne bliver kun meget sjældent testet for hiv/aids. Emnet er så tabubelagt, at folk skal meget langt ud, før de tør besøge en læge. »Det er ikke blot en dødsdom, man får, hvis man er smittet. Man bliver isoleret i landsbyen og risikerer at miste hele sin omgangkreds«, siger Søren Brix Christensen. Derfor går mange rundt uden at få behandling og med meget stor risiko for at bringe smitten videre. Selv om landsbyer har mistet næsten alle unge mennesker, er tabuet så stort, at mange afrikanere ikke mener, risikoen vedkommer dem. »Vi har nu kendt aids i over 20 år, og når man ikke engang i Danmark kan få øjnene op for, hvor farligt det er og få folk til at bruge kondom. Så er det klart, at det eskalerer så kraftigt, som vi ser det i Afrika«, siger Søren Brix Christensen. Handling kræves Derfor skal der mere oplysning til. Og generelt skal der satses meget mere på aids-problematikken, der under konferencen Copenhagen Consensus i København i slutningen af maj blev fremhævet som det vigtigste sted for verden at sætte ind. Søren Brix Christensen mener, man skulle bruge omkring 50 milliarder dollar, hvis alle fem millioner aids-smittede skulle have den rette behandling. »Men der er en helt urimelig og meget fatal ubalance i hjælpen. Fugleinfluenzaen i Asien dræbte 23 - og der er fundet en vaccine. Aids må og skal være den højeste prioritet, så vi kan få hjælp til Afrika. Glem alt om bin Laden. Aids er den største terrortrussel for verden i dag«, siger Søren Brix Christensen. Samvirke: Følg råd fra Copenhagen Consensus Blot en brøkdel af det, der bliver brugt på terrorbekæmpelse i dag, ville kunne gøre underværker i Afrika, hvor omkring tre millioner voksne og børn dør af aids hvert år. Også malaria og diarré dræber mange afrikanere hvert år, men årsagen til at udviklingen går den forkerte vej er aids. Formanden for Mellemfolkeligt Samvirke, Søren Hougaard mener, at danske politikere burde følge op på Copenhagen Consensus' råd og handle nu. »Jeg synes, det er sørgeligt, at det stadig går den forkerte retning i Afrika. Og det er simpelt hen ikke godt nok, at vi samtidigt sætter den danske ulandsbistand ned«, siger Søren Hougaard til Ritzau. For første gang kan man i Afrika se et faldende antal hiv/aids-smittede, der nu er på omkring 40 millioner. Men det skyldes ikke, at det går fremad med problemet. Tværtimod. »Alle kender Esther« »Umiddelbart kunne det jo virke positivt, men det skyldes simpelthen, at der er utroligt mange, der er døde af sygdommen de sidste år«, siger Søren Brix Christensen. Også den almindelige dansker skal få øjnene op og gøre noget ved problemet i Afrika, mener han. »Det skal gøres nært og vedkommende. Som historien om Esther. Man behøver jo knap introducere den hiv-smittede kvinde fra Uganda. Alle kender Esther«, siger Søren Brix Christensen om Politikens artikelserie. »Og når man er færdig med at læse, så skal der handles. Uanset om man er borgerlig eller socialdemokrat. Der er brug for mindst en fordobling af den støtte, vi yder i dag, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at kunne løse verdens største problem«, siger han.