Østrigs katolske kirke ramt af pornoskandale

Lyt til artiklen

Østrigs katolske kirke blev i weekenden rystet af en kæmpemæssig skandale, da et stort antal pornografiske fotos og film blev fundet på et præsteseminarium i St. Pölten vest for hovedstaden Wien, skriver det østrigske ugemagasin Profil mandag. Ifølge ugemagasinet er der fundet omkring 40.000 fotos på seminariet. Også børneporno Seminariets leder, Ulrich Küchl, blev tidligere på måneden tvunget til at gå af, da skandalen begyndte at sive ud til offentligheden. Angiveligt er der også fundet børneporno blandt de mange tusinde fotos. Ifølge Profil har også seminariets næstkommanderende, Wolfgang Rothe, indgivet sin afskedsbegæring. Rothe er desuden sekretær og juridisk rådgiver for St. Pöltens biskop, Kurt Krenn. Ifølge ugemagasinet har visse af seminariets ledere deltaget i "sex-lege", som der er taget billeder af. Profil skriver, at flere af seminariets ledere angiveligt har deltaget i orgier i beruset tilstand, og at vidner har hørt dem råbe nazistiske slagord. Nogle af de studerende skal desuden have hentet børneporno på internettet, skriver Profil. En computer, der blev beslaglagt fra seminariet for et halvt år siden, var fyldt med pornografiske billeder, hvoraf det meste stammer fra Polen. Det var denne beslaglæggelse, der fik sagen til at rulle og førte til afsløringen af de mange tusinde fotos. Biskoppen har set billederne Biskop Krenn bekræftede søndag på østrigsk tv, at han har set billeder af seminariets ledere i det, han kaldte usømmelige situationer sammen med mandlige studerende. Men han siger, at det nærmere er "drengestreger" og dumheder og ikke har noget med homoseksualitet at gøre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her