De amerikanske myndigheder overvejer et forslag om at udskyde USA's præsidentvalg, hvis landet rammes af et terrorangreb, kort tid inden vælgerne skal til stemmeboksene 2. november. Det skriver det amerikanske magasin Newsweek. Torsdag advarede den amerikanske regering endnu en gang om, at al-Qaeda planlægger et større angreb mod USA op til præsidentvalget. Selv om der ikke foreligger konkrete efterretninger om mulige terrorangreb op til valget, siger en unavngiven amerikansk embedsmand til Newsweek, at terrorangrebene i Spaniens hovedstad Madrid den 11. marts, der menes at have haft indflydelse på det spanske valgresultat, samt opsnappede meddelelser fra terrornetværket al-Qaeda tyder på, at terrorister "vil gribe ind i valget". Men den amerikanske regering vil ikke bekræfte, at den har planer om at spørge Kongressen om en eventuel udsættelse. Demokraterne er skeptiske En af de ledende demokrater, Jane Harman, er ikke i tvivl om, hvad hendes stilling er til den sag. Hun sidder i Repræsentanternes Hus´ Efterretningskomité og har flere gange kritiseret Bushregeringen for at gå ud med gamle og uunderbyggede terroradvrsler. Hun siger til BBC, at en beslutning om at udsætte præsidentudvalget udelukkende må begrundes med konkret viden og ikke løse påstande. Hun kritiserer blandt andet, at minister for indenrigssikkerhed, Tom Ridge, i sidste uge meddelte om en ny terrortrussel mod USA fra al-Qaeda, for der var tale om "gamle informationer", siger Jane Harman. Demokraterne frygter, at Det Hvide Hus vil spekulere i amerikanernes utryghed som valget rykker nærmere. Det er en strategi, som Demokraterne har svært ved at imødegå, hvor hvis der sker et terrorangreb, og det ikke er taget alvorligt, så vil Demokraterne få skylden, skriver BBC.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























