Israel skal fjerne den sikkerhedsmur, israelerne har bygget for at beskytte sig selv mod palæstinensiske selvmordsbombere. Sådan lyder kravet fra EU-Kommissionen. Meldingen kommer kort før Den Internationale Domstol i Haag afsiger dom over sikkerhedsmuren, som FN's generalforsamling har bragt for retten. Lækager af kendelsen afslører, at domstolen konkluderer, at sikkerhedshegnet strider med international ret og skal rives ned. En talsmand fra EU-Kommissionen bekræfter, at dette bliver udfaldet af Den Internationale Domstols kendelse, hvilket ligger på linje med EU's holdning. EU ser frem til dom EU mener, at Israels sikkerhedsmur på Vestbredden er ulovlig, og de glæder sig over, at dommen ser ud til at blive samstemmende. »Vi har forstået, at Den Internationale Domstol er nået frem til en vejledende kendelse i dette spørgsmål, som ser ud til at bekræfte dette synspunkt«, siger talsmand for EU-Kommissionen, Jean-Christophe Filori ifølge Reuters. »Derfor fortsætter EU med at opfordre Israel til at flytte afspæringen fra de besatte palæstinensiske områder, inklusiv i og rundt om det østlige Jerusalem«, siger Jean-Christophe Filori. Israel vil ikke følge dom De 15 dommere fra Den Internationale Domstol i Haag forventes at offentliggøre resultatet kl. 14 dansk tid. Kendelsen er ikke bindende, og Israel har meddelt, at de ikke vil følge den.
EU kræver nedrivning af israelsk sikkerhedsmur
Lyt til artiklen