En domstol i ørkenstaten Qatar har idømt to russere fængsel på livstid for at have snigmyrdet den tidligere tjetjensk præsident Selimkhan Jandarbijev. Jandarbijev blev for lidt over fire måneder siden sammen med to medpassagerer dræbt, da den bil, de tre mænd sad i, eksploderede uden for en moske i Qatars hovedstad Doha. Iagttagere mistænkte dengang Rusland for at være indblandet, men de russiske myndigheder nægter enhver involvering i mordet på den tidligere præsident. Dommer:'Det skete på ordrer fra Rusland' Dommer Ibrahim al-Nisf sagde ifølge Reuters i forbindelse med domsafsigelsen, at de to russiske mænd havde handlet på ordre fra Moskva. »Det russiske lederskab udsendte en ordre om at snigmyrde den tidligere tjetjenske leder Selimkhan Jandarbijev«, sagde dommeren og tilføjede, at planen var blevet diskuteret i den russiske efterretningstjenestes hovedkvarter. Russisk benægtelse Den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, har dog umiddelbart efter dommen benægtet, at Rusland skulle have været involveret. »Ruslands holdning er stadigvæk, at de to fængslede russiske statsborgere intet havde at gøre med angrebet på Jandarbijev«, udtaler udenrigsministeren ifølge nyhedsbureauet Interfax. Muslimsk fundamentalist Den nu afdøde Selimkhan Jandarbijev var tidligere præsident i Tjetjenien, men tabte valget i 1997. I de sidste tre år af hans liv boede Jandarbijev i Qatar, hvor han havde titel af at være den tjetjenske oprørsleder Aslan Mashkadovs repræsentant i 'østlande'. Jandarbijev var erklæret muslimsk fundamentalist, den russiske regering betragtede ham som en af de helt centrale figurerer bag den tjetjenske invasion af naborepublikken Dagestan i 1999. Derfor forsøgte den russiske regering flere gange at få Jandarbijev udleveret fra Qatar, men hver gang forgæves. Vil appellere dom Ifølge de to dømte russeres advokat vil de to dømte appellere dagens dom og søge overførsel til Rusland. Advokaten siger endvidere, at han ikke er overrasket over dommen, men at han er glad for, at de to mænd ikke blev dødsdømt, som anklageren havde krævet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind




























