FN renser ud for at få fingre i Karadzic

Lyt til artiklen

FN's højkommissær Paddy Ashdown har fyret 60 bosnisk-serbiske embedsmænd og politikere, som menes at holde hånden over den tidligere politiske leder, Radovan Karadzic. Karadzic står øverst på Haags liste over anklagede krigsforbrydere. Fyringerne kommer, fordi det efter snart 10 år endnu ikke er lykkedes dem at arrestere den krigsforbrydermistænkte Radovan Karadzic. Anholdelse kan være tæt på I går antydede chefanklager Carla del Ponte ved krigsforbryderdomstolen i Haag, at en anholdelse af Karadzic er nært forestående. Hun uddybede dog ikke sin optimisme med mere konkrete oplysninger. På flugt i knap ti år Blandt de fyrede er parlamentsformanden Dragan Kalinic og indenrigsminister Zoran Djeric. Kalinic er leder af Det Serbiske Demokratiske Parti (SDS), der blev grundlagt af Karadzic i 1990. I næsten ti år har den krigsforbrydertiltalte bosnisk-serbiske leder leget kispus med lovens lange internationale arm, og han menes at have fået god hjælp fra flere bosnisk-serbiske embedsmænd. »Vi bliver nødt til at komme af med kræftknude af obstruktion og korruption, der findes i de bosnisk-serbiske strukturer. Og kun en omfattende operation kan hjælpe«, siger Paddy Ashown ifølge BBC. Han langer også kraftigt ud efter Det Serbiske Demokratiske Parti, som han anklager for at have forbindelser til den organiserede kriminalitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her