Landene i G8 har vedtaget en erklæring, der foreslår økonomiske og demkratiske reformer i Mellemøsten og Nordafrika. De lægger vægt på, at landene i regionen selv skal bevæge sig mod reformer. De skal ikke påtvinges udefra. Erklæringen er mere afdæmpet, end USA's præsident Bush ønsker sig. Arabiske ledere så præsidentens egen plan som et forsøg på at påtvinge Mellemøsten amerikanske værdier. Vesten skal tilskynde til demokrati G8-landene - Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Rusland, Japan og USA - holder topmøde i den amerikanske delstat Georgia. De understreger, at vestlige lande ikke skal bestemme regionens fremtid, men nøjes med at tilskynde til demokrati. »Vores politik skal tage udgangspunkt i de lokale konflikter og bygge på lokalt ejerskab. Hvert samfund må nå sine egne konklusioner om, hvilke reformer der skal til og hvornår«, hedder det i erklæringen. Konflikten Israel/Palæstina skal løses Det er samtidig en høj prioritet for landene at løse konflikten mellem palæstinensere og israelere. Konflikten må ikke stå i vejen for udviklingen i resten af landene. Tidligere udkast fra den amerikanske regering nævnte ikke den mangeårige konflikt, skriver BBC. Den arabiske verden og Europa var kritiske over for udkastet, men ventes at tage mere imod den endelige udformning. Arabiske lande som blandt andre Egypten og Saudiarabien er skeptiske over for Vestens - navnlig USA's - håb om demokrati og reformer. Men Iraks nyudnævnte midlertidige præsident Ghazi Yawer lover at arbejde for demokrati i Irak. Bush: NATO skal hjælpe i Irak Præsident Bush har på mødet sagt, at NATO skal spille en rolle i Irak efter magtoverdragelsen 30. juni. Frankrigs præsident Jacques Chirac er stærkt skeptisk over for udmeldingen. En talsmand for Det Hvide Hus har siden understreget, at præsidenten ikke beder NATO stille med soldater i Irak. G8 topmødet fortsætter med diskussioner om Afrika.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Rasmus Errboe
Debatindlæg af Kristina Stoltz
Udspekulerede svindlere styrede hans liv. I dag er han bortvist fra sit job som direktør og politianmeldt for underslæb
Lyt til artiklenLæst op af Lars Halskov
00:00



























