I dag er der stille på Tiananmen Square i Beijing. Knapt så roligt gik det for sig for femten år siden, da politiet ryddede pladsen - også kendt som Den Himmelske Fredsplads. Flere hundrede - måske flere tusinde - blev dræbt, da en massiv demonstration blev opløst. Men der er ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters ikke en eneste officiel markering af massakren i Kina. Myndighederne har forbudt enhver aktivitet, 'der påvirker den offentlige orden, folkets sikkerhed og omgivelser på Tianamen'. Ethvert tilløb til demonstrationer bliver fjernet fra pladsen og skubbet ind i politivogne efter små protestforsøg. Ifølge BBC blev en mand omkring de 50 i dag gennet væk efter han havde knælet for at bede midt på pladsen, mens det amerikanske nyhedsbureau AP rapporterer, at turister får konfiskeret fotos taget på pladsen. Samling i Hong Kong Op til 15-årsdagen har der været forlydender om aktivister, som er blevet sat i husarrest eller tvunget til at forlade hovedstaden. De kinesiske universiteter er blevet overvåget for at sikre, at der ikke bliver afholdt mindehøjtideligheder. I modsætning til det stille Beijing, har veteraner og aktivister lov til at samles i Hong Kong, hvor der ventes op mod 60.000 mennesker samlet. Taiwan beskylder Kina for små fremskridt I Taiwan og i Washington har der været sultestrejker og demonstrationer fra sympatisører. Taiwan markerede desuden årsdagen for massakren ved at beskylde Kina for små fremskridt i beskyttelse af politiske friheder og menneskerettigheder. En amerikansk menneskerettighedsorganisation påstår, at aktivister fra oprøret i 1989 stadig sidder fængslet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























