38 dræbt i brasiliansk fangeoprør

Indsatte i Benfica-fængslet skriver beskeder til deres familier gennem muren. - Foto: AP
Indsatte i Benfica-fængslet skriver beskeder til deres familier gennem muren. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I den brasilianske storby Rio de Janeiro er et udbrudsforsøg og fangeoprør blandt indsatte fra tre rivaliserende narkotikabander endt i et blodbad. Politiet sikrede sig kontrollen over et fængsel i centrum af Rio de Janeiro og fandt ligene af mindst 38 mennesker, siger officielle talsmænd og menneskerettighedsaktivister til det britiske nyhedsbureau Reuters. Ifølge officielle talsmænd var der 38 døde og over 10 sårede, hvoraf nogle alvorligt, men ifølge menneskerettighedsaktivister kan tallene være endnu højere, Politiet har fjernet 38 lig fra fængslet men frygter, at flere er omkommet, oplyser Reuters. Indsatte tørnede sammen Massakren fandt sted i Benfica-fængslet, da indsatte medlemmer af Rios tre største narkotikabander tørnede sammen efter en delvis succesfuld fangeflugt. Mindst 14 indsatte trængte lørdag morgen gennem fængslets mure og flygtede som led i en planlagt masseflugt. Men fængselsvagter forpurrede planen, og de fanger, der ikke nåede at flygte, startede et oprør og tog 21 vagter som gidsler. En af vagterne blev skudt i ryggen. Bevæbnet med knive, stokke og skydevåben, som de havde taget fra vagterne eller smuglet ind i fængslet, forlangte de indsatte bedre forhold og en opdeling af de indsatte efter bandetilhørsforhold. Da myndighederne nægtede at forhandle med dem, startede de et oprør, hvor de tævede nogle af gidslerne og bandt andre til nogle gasbeholdere af stål. Belejringen endte først, da myndighederne lod en protestantisk præst komme ind i fængslet for at tale med de indsatte, hvoraf mange i fængslet er blevet omvendt til den evangeliske kristne tro. Efterforskere har mistanke om, at de mange døde under oprøret skyldes sammenstød mellem tilhængere af rivaliserende bander. Selv om massakrer og fangeflugter er hyppigt forekommende i brasilianske fængsler, er oprøret i Benfica-fængslet usædvanligt, fordi fængslet hverken er gammelt eller overfyldt. Det er blevet moderniseret for næsten 18 millioner kroner og blev taget i brug igen for mindre end en måned siden. Det er delstatens største fængsel og skulle være flugtsikkert. Myndighederne er fortsat ved at overføre fanger til fængslet, hvor cirka 900 af de 1.446 pladser foreløbig er optaget. Med i Amnesty-rapport Amnesty International udsendte i sidste uge en rapport, der fordømmer »grusomme, umenneskelige og nedværdigende forhold« i Brasiliens fængsler og ungdomsfængsler, hvor 285.000 indsatte holder til i bygninger, der er beregnet til 180.000 I Sao Paulo, landets største by, marcherede seks tungtbevæbnede mænd tirsdag ind i et fængsel og beordrede de fem vagter til at løslade de 188 indsatte. 43 valgte at blive, oplyser politiet til Reuters. 67 af de 145 flygtede blev fanget igen. Oprøret i Benfica-fengselet er det største i Brasilien i 12 år. I 1992 blev 111 fanger dræbt, da politiet stormede Carandiru-fængslet i Sao Paulo efter optøjer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her