Den israelske hær har til morgen trukket sig fra Tel Sultan-området af flygtningelejren Rafah i den sydlige del af Gazastriben, skriver den israelske avis Ha'aretz Online med den israelske radio som kilde. Tilbagetrækningen sker bl.a. for at 'forbedre forholdene for palæstinenserne', hedder det. Mindst 43 dræbt Den israelske hær fortsætter belejringen af andre dele af lejren, bl.a. Brazil-området, hvor de israelske soldater leder efter underjordiske gange, der ifølge Israel benyttes til våbensmugling. Det internationale pres på Israel har været stigende under den israelske 'Operation Regnbue' i flygtningelejren. Operationen blev indledt tirsdag i sidste uge, og mindst 43 palæstinensere har mistet livet under den israelske fremrykning. Kritik af nedrivninger De internationale protester har især været rettet mod den israelske ødelæggelse af et tocifret antal hjem i lejren, ligesom beskydningen af en fredelig demonstration har vakt harme i det internationale samfund. Også USA har i sjældent kontante vendinger kritiseret 'Operation Regnbue'. Strid om dødstal Den israelske hær siger, at omkring 100 palæstinensere er blevet tilbageholdt under aktionen, og at 'kun' seks af de 43 dræbte var civile. Den påstand modsiges af menneskeretsarbejdere i området, der siger, at kun 12 af de dræbte var bevæbnede. Justitsminister truer Også internt i den israelske regering har 'Operation Regnbue' givet anledning til kritik. Justitsminister Lapid siger, at hans Shinui-parti vil overveje at forlade Sharons regering, hvis hærens ødelæggelser eller nedrivninger af palæstinensiske hjem fortsætter. »Det er ikke humant, det er ikke jødisk, og det gør os stor skade«, siger Lapid. 'Ingen vil tale med os' »Til sidst bliver vi sparket ud af FN, de ansvarlige vil blive stillet for den internationale domstol i Haag, og ingen vil have noget med os at gøre«, forudser Lapid. Han har provokeret med bemærkninger om, at han er blevet mindet om sin bedstemor, der forsvandt under Holocaust, da han så billeder af en ældre, palæstinensisk kvinde, der ledte efter sin medicin i ruinerne af et hus. Hans ord har virket som en rød klud på den israelske offentlighed, hvor bemærkningen er blevet udlagt som en sammenligning mellem den israelske hær og nazisterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Det første, der møder mig i den danske pavillon, er en kvinde med enorme silikonefyldte bryster
Debatindlæg af Martin Hjort Jensen
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























