Flypassagerers personlige oplysninger skal overføres til USA

Når du i fremtiden skal flyve til USA, risikerer dine personlige oplysninger som telefonnumre, adresse, kreditkortoplysninger og fødselsdato at blive registreret i arkiver over hele verden. På trods af kraftige protester fra både EU-parlamentet og internationale menneskeretsorganisationer vedtog EU's udenrigsministre uden debat at indgå en kontroversiel aftale med USA om overførsel af flypassagerers personlige oplysninger. Trussel om afgifter Ikke alene skal de amerikanske myndigheder registrere flypassagerer. Med den nye aftale vil amerikanerne også have mulighed for at udlevere oplysninger til andre lande for at forbedre terrorberedskabet og bekæmpe organiseret kriminalitet på tværs af landegrænser. »Hvis ikke vi tager beslutningen, vil det blive et kaos for både passagerer og flyselskaber. Med denne aftale vil de enkelte nationer ikke længere kunne blokere for vigtige informationer«, siger Jonathan Todd, talsmand for EU's kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein. Jonathan Todd understreger, at hvis ikke EU underskriver aftalen nu, bliver der efter kommissionens vurdering overhovedet ingen aftale. USA har siden marts sidste år truet med at pålægge flyselskaber afgifter på 6.000 dollar per passager eller nægte dem landingsrettigheder i USA, hvis ikke selskaberne vil give de amerikanske myndigheder de ønskede oplysninger. Ifølge aftalen kan 34 forskellige oplysninger blive overført til USA's og andre landes arkiver. Såkaldte følsomme informationer som spisevaner, der kan indikere race eller religion, vil ifølge aftalen enten ikke blive overført eller blive slettet af de amerikanske myndigheder. Oplysninger gemmes i 12 år Passagerer vil ikke kunne få oplyst, hvilke lande der har deres personlige oplysninger, og informationerne kan blive gemt i arkiverne i op til tre et halvt år. Herefter skal de slettes. I tilfælde af mistænkte passagerer vil disses oplysninger blive gemt i op til 12 år. Oprindelig ville amerikanerne have en grænse på op til 50 år. Med beslutningen om at underskrive aftalen i næste uge i Washington har både kommissionen og EU's udenrigsministre valgt at overhøre parlamentets modstand. EU-parlamentarikerne frygter, at oplysninger vil blive misbrugt, fordi amerikanerne forbeholder sig ret til at give data videre til andre landes myndigheder. »Det er stærkt kritisabelt, at man ikke lytter til parlamentet i denne sag. Aftalen lever ikke op til den danske databeskyttelseslov, og det er problematisk, at man ikke kan få at vide, hvilke oplysninger der er videregivet og til hvilke lande«, siger EU-parlamentets ordfører på området, Ole B. Sørensen (V). Parlamentet har ikke beføjelse til at forkaste forslaget, men bad i april EF-domstolen om at vurdere striden. Det kan imidlertid vare mange måneder, før domstolen svarer.