Sonia Gandhi er utilbøjelig til at sige ja til at blive Indiens nye premierminister, siger en talsmand for Kongrespartiet til det britiske nyhedsbureau Reuters. Ballade om fødeland Gandhi er ifølge talsmanden rystet over den ballade, der har været, fordi Gandhi ikke er indiskfødt, men født i Italien. Talsmanden siger videre, at den indiske kongres forsøger at overtale den 57-årige Gandhi til at acceptere posten som premierminister trods modviljen. Sonia Gandhi vil stedet pege på Kongrespartiets Manmohan Singh, som er arkitekten bag landets økonomiske reformer, oplyser det indiske NDTV. Sonia Gandhi blev en overbevisende og overraskende vinder af det indiske valg i sidste uge. 'Gandhis børn er imod' Somnath Chatterjee fra Indisk-marxisitiske kongresparti bekræfter overfor det amerikanske nyhedsbureau AP, at Gandhi overvejer, om hun i det hele taget skal sige ja til jobbet. »Der er rygter om, at hendes børn er imod, at hun påtager sig premierministerposten. Måske af sikkerhedsgrunde. Men det er sag for familien«, siger Chatterjee. Han og flere indiske medier siger, at Gandhi senere i dag vil fremsætte en erklæring om sagen. Møde med præsidenten Tidligere i dag har hun haft et møde med landets præsident for at drøfte en regeringsdannelse. Gandhi forlod mødet uden at have gjort krav på at indlede regeringsforhandlinger. I en kort kommentar efter mødet har Gandhi sagt, at hun og præsidenten har aftalt et nyt møde i morgen. Kommunister vil ikke støtte fuldt ud Gandhi har problemer med en regeringsdannelse, efter at Indiens fire nationale kommunistpartier har sagt, at de ikke vil deltage i en koaltion under ledelse af Gandhis Kongresparti, men kun vil støtte en samlingsregering fra sag til sag. Partiets sejr og den usikre situation har skabt stor nervøsitet på Indiens finansmarked.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























