Blair vil pege på Fogh som formand for kommissionen

Blair vil ifølge Independent pege på Fogh (th) som kommissionsformand. Her ses de to statsledere på et EU-topmøde i marts sidste år i Bruxelles. - Foto: AP
Blair vil ifølge Independent pege på Fogh (th) som kommissionsformand. Her ses de to statsledere på et EU-topmøde i marts sidste år i Bruxelles. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den britiske premierminister, Tony Blair, peger på Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som ny formand for EU-Kommissionen. Det skriver den britiske avis The Independent på baggrund af anonyme kilder i den britiske regering. EU-Kommissionen skal udskiftes til efteråret, men allerede på næste måneds EU-topmøde vil Blair forsøge at få andre EU-lande til at slutte op om den danske statsminister. Independents anonyme kilder siger, at tre andre EU-lande udover Storbritannien vil pege på Fogh. Fransk afvisning i vente Det ventes dog, at franskmændene vil være afvisende. Især fordi den franske præsident, Jaques Chirac, ikke er færdig med at bære nag over Anders Foghs loyalitet overfor Storbritannien og USA i forbindelse med Irak-krigen. Den rigtige partifarve EU-ekspert Lykke Friis er tvivlende overfor projektet. »Hele det der kommissionsspil vil jeg tage med et stort gran salt«, siger hun. Lykke Friis peger dog på, at Fogh har 'den rigtige partifarve' - forstået på den måde, at den borgerligt liberale fløj ventes at få flertal efter det kommende parlamentsvalg i juni. Irakkrigen en belastning Lignende rygter har tidligere været fremme. I februar fortalte diplomatiske kilder fra flere EU-lande Politiken, at den danske statsminister var en mulig kandidat til formandsposten - om end ikke blandt favoritterne. I den forbindelse blev det også nævnt, at Danmarks deltagelse i Irakkrigen var en belastning for Foghs evt. kandidatur. Kilder i Stats- og Udenrigsministeriet sagde ved den lejlighed, at det er anses for udelukket, at statsministeren forlader dansk politik i år. Polsk opbakning sandsynlig Ifølge Politikens oplysninger er det udover Storbritannien bl.a. Polen, der har et godt øje til Fogh. Polen er som Storbritannien bekymret over udsigten til, at tyskernes favorit, Luxemburgs premierminister Jean-Claude Juncker, skal blive Prodis efterfølger. Han ses som en meget integrationsivrig EU-politiker. Det ønsker de to lande ikke. Den franske præsident Chiracs foretrukne kandidat er den belgiske premierminister Guy Verhofstadt. Også han er alt for 'føderalistisk' for briternes smag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her