»'Du gør det rigtig godt, bliv ved med det', sagde de til os«, fortæller Lynndie England. Hun er den 21-årige soldat af reserven, der på mange måder er blevet et symbol i skandalen om de mishandlede irakere i Abu Ghraib-fængslet. »Jeg kan stadig ikke rigtig fatte det«, siger hun. Fik ordre til at posere Hun ses på flere af de billeder, der er sluppet ud til offentligheden, smilende foran nøgne og ydmygede krigsfanger. På et af billederne ses hun med en iraker, der med snor om halsen bliver behandlet som en hund, mens hun på flere andre billeder står med tommelfingeren i vejret foran mishandlede fanger. Nu fortæller hun, at hun blot gjorde, hvad hun fik besked på. I et interview med den amerikanske tv-kanal KCNC-TV, forklarer Lynndie England, at ikke blot tolererede hendes overordnede opførslen - de opmuntrede til den. »Jeg fik besked på at stille mig med tommelfingeren opad, kigge ind i kameraet og tage billedet«, fortæller Lynndie England, der samtidig slår fast, at hun følte det meget 'underligt' at posere foran kameraet. Hun forklarer også, at hun kender til billeder, der er endnu værre end dem, der allerede er sluppet ud til offentligheden. Hun ønsker dog ikke at gå i detaljer med, hvad billederne forestiller. Fik ordre fra overordnede Den gravide soldat, der er fire måneder henne, har i den seneste tid opholdt sig på militærbasen i Fort Bragg i North Carolina, hvor hun har ventet på det videre forløb i sagen. På spørgsmålet om, hvem der gav ordren til overgrebene siger Lynndie England: »Personer, der er mine overordnede«. Hun er sammen seks andre soldater mistænkt i skandalen. Én er allerede blevet tiltalt og skal for en offentlig krigsret i Bagdad 19. maj. I alt står Lynndie England, der har fungeret som kontoransat i Irak, overfor fire sigtelser:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























