Frankrig vil ikke af med eksportstøtten til landbruget

Lyt til artiklen

Frankrig tager afstand fra EU's forslag om at fjerne de omstridte eksportstøtteordninger på landbrugsområdet. Frankrigs landbrugsminister Herve Gaymard siger efter et møde med EU's landbrugsministre i Irland, at initiativet overskrider Kommissionens forhandlingsmandat. »Forslaget ser ud til at overskride forhandlingsmandatet og er også taktisk meget farligt«, mener den franske landbrugsminister. EU-brev til WTO-lande Gaymards udmelding kommer kun få timer efter, EU's handelskommissær Pascal Lamy fremlagde detaljerne i et brev, som Lamy og EU's kommissær for landbrug og fiskeri Franz Fischler, har sendt til de op mod 150 handelsministre fra Verdenshandelsorganisationen (WTO). I brevet står der blandt andet, at EU er villig til at fjerne eksportstøtten på landbrugsområdet på betingelse af, at andre WTO-medlemmer gør det samme. Det er en stor ændring i EU's tidligere udmeldinger, der kun gik på at fjerne støtten til varer, der opfattedes som følsomme overfor udviklingslande. Men nu går EU hele vejen og vil afskaffe støtte over hele linjen, hvis altså andre industrialiserede lande som USA, Canada og Australien går med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her