18 år efter drabet på den svenske statsminister Olof Palme - en begivenhed, der rystede hele verden - mener svensk politi, at de omsider er tæt på at kunne afsløre, hvem der skød og dræbte statsministeren på en gade i Stockholm 28. februar 1986. Politiet har fundet dna-spor på den overfrakke, Olof Palme havde på den skæbnesvangre aften. Efterforskning koncentreret om Petterson Den svenske formiddagsavis, Expressen, har talt med flere centralt placerede, anonyme kilder i det svenske politi. De bekræfter, at politiet kan være meget nær gådens løsning. Det svenske Rigspolitis efterforskere kommenterer ifølge Expressen aldrig offentligt, hvem de mistænker for drabet på Palme. »Men i princippet koncentreres al væsentlig efterforskning på Christer Petterson«, siger en kilde. Tekniske beviser nødvendige I 1989 blev Christer Petterson frikendt for drabet på Olof Palme. I december 1997 ville den svenske rigsadvokat have sagen genoptaget, fordi anklagemyndigheden mente, at den havde flere nye beviser mod Petterson. Højesteret i Sverige afslog. »Vi ved nu, at vi er nødt til have hundrede procent sikre tekniske beviser mod Petterson, før vi kan stille ham for en domstol. Intet andet gælder«, siger en kilde. Dna skal binde Petterson til mordet Da Olof Palme blev myrdet i 1986, fandtes dna-teknikken ikke. Siden er teknikken blevet så effektiv, at selv små dna-spor kan bruges til at identificere en person. Svensk politis håb er, at man kan matche dna-materialet fra Palmes overfrakke med Christer Petterson dna-profil. »I så fald er sagen opklaret. Så er han bundet til det (drabet, red.)«, siger en kilde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























