Jackass-stunt kostede ung nordmand livet

Lyt til artiklen

I den lille norske by Askim forsøgte en ung mand i aftes at gøre de berømte Jackass-fyre fra tv og film kunsten efter, nemlig at udsætte sig selv for en ekstrem fare eller ydmygelse. Men i stedet for at få knubs, blev en 19-årig ung mand dræbt for øjenne af sine kammerater, som nu er i chok. Sent lørdag aften fik politiet en melding om, et ung mand var kørt ned i et kryds, og under afhøringen af vidner kom det frem, at den unge mand havde været med i en dødsleg sammen med to kolleger fra et firma, som udfører underholdning for børn. Havde været på job De kørte hjem til Norge efter at have været på et job i Sverige, og derfor havde de kostymer liggende i bilen. I Askim tog den 19-årige sit kaninkostyme på og lagde sig midt på kørebanen, mens han blev optaget på video. Kort efter kom en bil, som nåede at undvige. Men da den 19-årig lagde sig igen, og denne gang på tværs af vejen, kunne den næste bil, som kom under tyve sekunder efter, ikke undgå at ramme ham, siger operationsleder Knut Jahr ved Follo politidistrikt til Dagbladet.no. Hele forløbet blev filmet, og politiet har beslaglagt optagelserne, som ifølge politiet underbygger vidnernes forklaringer. Fraråder Jackass-stunts »Vi har aldrig oplevet noget lignende, og jeg kan kun på det kraftigste fraråde unge at finde på sådan noget«, siger Knut Jahr. Ifølge politiet er der mange lighedstegn mellem den norske dødsleg og så de Jackass-stunts, som har bredt sig efter en amerikansk tv-serie af samme navn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her