Honduras trækker dets 370 soldater hjem fra Irak. Det meddeler landets præsident, Ricardo Maduro, i en direkte tv- og radiotransmitteret tale. »Jeg har givet koalitionslandene besked om, at soldaterne skal hjem fra Irak. Jeg har beordret, at beslutningen gennemføres hurtigst muligt og under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold for vores soldater«, sagde han. Beslutningen kommer få dage efter, at den nye spanske ministerpræsident, Jose Luis Rodriquez Zapatero, har forsikret, at de 1.300 spanske soldater i Irak hurtigst muligt vil blive trukket ud. Ifølge BBC har USA´s præsident George W. Bush i en fem minutters telefonsamtale med Zapatero »beklaget den spanske beslutning«. Han har advaret den spanske leder mod at yde »falsk tryghed til terrorister«. De honduranske soldaters mandat udløber i juli. El Salvador bliver i Irak Et andet centralamerikansk land, El Salvador, lader til gengæld mandag dets 374 soldater blive i Irak, selv om soldaterne hører under en spansk brigade med base i den uroplagede by Najaf. »Vi vil leve op til de løfter, vi har givet«, siger præsidentens talsmand, Carlos Flores, til det britiske nyhedsbureau Reuters. De salvadoranske soldaters mandat udløber i begyndelsen af august, og talsmanden sagde intet om, hvad der derefter sker. Den 1. juni bliver den højreorienterede mediemagnat Tony Saca indsat som ny præsident i El Salvador.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























