Gidseltagningerne i Irak fortsætter, og der er stor uvished om, hvor mange udlændinge, irakiske grupper har kidnappet, og hvilke irakiske grupper, der er tale om. En irakisk gruppe meddelte lørdag, at den ville dræbe 30 udenlandske gidsler, medmindre den amerikanskledede koalition trækker sig ud af landet. Ifølge talsmanden for gruppen vil gidslerne blive halshugget og ligene skamferet, hvis ikke de amerikanske styrker og deres allierede forlader Irak og ophæver belejringen af byen Fallujah. Det kan kun med sikkerhed siges, at tre japanere og en amerikansk sikkerhedsvagt er taget som gidsler. Forskellige meldinger om japanere I morges rapporterede japanske medier, at gidslerne var "i sikkerhed" - og senere, at de var frigivet. Det afvises imidlertid af tv-stationen Al-Jazeera, som var blevet citeret for oplysningen. Irakiske oprørere i Fallujah truer stadig med at dræbe en civil amerikaner, hvis ikke den amerikanskledede koalition trækker sig ud af Fallujah. Den australske fjernsynsstation ABC viste optagelser af amerikaneren, mens han blev taget til fange af irakere på en hovedvej vest for Bagdad. Amerikaneren, der sad på bagsædet i de irakiske gidseltageres bil, sagde, at han hedder Thomas Hamill. »Vi har ikke et samlet billede af de grupper, der tager gidsler. Men det står fast, at vi ikke vil forhandle med terrorister«, sagde den amerikanske general Mark Kimmitt efterfølgende på et pressemøde i Bagdad. Japansk regeringskrise De japanske gidsler er en journalist, en nødhjælpsarbejder og en forsker. Den arabiske fjersynsstation al-Jazeera oplyste lørdag aften, at de ville blive løsladt inden for 24 timer "som en respons på en opfordring til bortførerne fra De muslimske præsters Sammenslutning". Japan har været lammet, og premierminister Junichiro Koizumi har stået over for sin hidtil største politiske udfordring, siden en hidtil ukendt gruppe i Irak torsdag frigav en video, der viste gidslerne med bind for øjene og pistoler rettet mod deres hoveder. Gruppen truede med at dræbe gidslerne, medmindre Japan trækker sine soldater ud af Irak senest søndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























