Frankrig anklages for rolle i folkemord

»Frankrig vidste, hvad der var under opsejling i de militære strukturer. De var fuldt informerede om, at der var noget i gære, som kunne ende med store massakrer« i Rwanda. Men ikke nok med det. Efter folkedrabet »beskyttede Frankrig sågar gerningsmændene«. Så kontant lyder anklagen mod den franske regering fra den forhenværende FN-kommandant i Rwanda Roméo Dallaire. Skyldfølelsen Og Dallaire ved, hvad han taler om. Den canadiske generalløjtnant var i 1994 øverste ansvarlige for FN-styrkerne i Rwanda og måtte se magtesløs til, mens mindst 800.000 tutsier og moderate hutuer blev hakket ihjel med macheter af blodtørstige hutuekstremister. Efter hjemkomsten til Canada blev afmægtigheden og skyldfølelsen så voldsom, at Dallaire forsøgte at tage sit eget liv. Men i disse dage - ti år efter at folkedrabet begyndte - deltager han i de ugelange mindehøjtideligheder i Rwandas hovedstad, Kigali. Midt i sorgen og de gruopvækkende minder retter den tidligere FN-kommandant imidlertid en anklagende finger mod Frankrig. Specialtrænet I et interview i dagbladet Le Figaro fortæller den 51-årige canadier, hvordan den franske hær i flere år havde trænet hutuerne i specialenhederne i Rwandas præsidentielle garde, og hvordan 2.500 franske elitestyrker - som egentlig havde til opgave at skabe en sikker zone og standse massakrerne - i stedet gav sig til at evakuere hutuledere og hjælpe hutuekstremister til at flygte til Zaire, da tutsioprørshæren rykkede fremad mod Kigali. Tætte forbindelser Ifølge Dallaire var forholdet mellem hutuerne og de franske tropper så tæt, at man kunne »få fat i hutuekstremisterne via de franske officerer« eller sågar »møde dem midt i den franske lejr«. De franske specialtropper, der blev sendt ud til denne mission, »var de samme officerer, som havde trænet« den rwandiske hær, og derfor »afvæbnede de ikke altid interahamwe-militsen (hutuekstremisterne, red.) og stoppede ikke nødvendigvis de massakrer, som de stødte på her og der«. Annans ansvar FN's generalsekretær, Kofi Annan, der på daværende tidspunkt var chef for FN's fredsbevarende opgaver, påtog sig i forrige uge et personligt ansvar for ikke at have gjort nok for at stoppe folkedrabet, men Dallaire mener ikke, at det var FN's skyld. »FN klokkede ikke i det. Det var de individuelle stater, der instruerede deres folk i at sikre, at FN ville fejle og i sidste ende blive syndebuk for deres manglende handlen og ansvar«, siger Dallaire til Reuters. Skyklapper »Det internationale samfund bekymrede sig ikke en døjt om Rwanda, fordi landet ingen strategisk interesse havde. Der var langtfra nogen vilje i klodens hovedstæder til at løse problemet, forebygge det eller at stoppe det, da først det var sat i gang«. Det skyldes ifølge Dallaire en grundlæggende etnocentrisk holdning blandt Vestens hvide ledere. Racisme »Vi har en racistisk tendens i det hvide samfund til at sige, at vores krige er komplekse, som f.eks. i Eksjugoslavien, mens sorte, der slår hinanden ihjel i Afrika, blot er stammeopgør«, syder Roméo Dallaire. Denne racisme er ifølge Dallaire en af hovedårsagerne til, at verdenssamfundet ikke løftede en finger for at forhindre et af historiens mest frygtindgydende blodbade. Tavshed fra Frankrig Men mens FN, USA og Belgien alle offentligt har påtaget sig deres del af skylden for ikke at have forhindret folkedrabet, har Frankrig glimret ved sin tavshed. Ikke en lyd fra Paris. Måske kan årsagen til den franske tavshed findes i det svar, som den daværende præsident François Mitterrand engang gav på spørgsmålet om, hvilken dyd der var en statsmands vigtigste: »Ligegyldighed«.